Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Den hurtigste vej mellem Danmark og Norge skal have en nye færge

Fredag 18. august 2017 kl: 12:51
Af: Redaktionen

Det norske rederi, Fjord Line, der i sommerperioden har sejlet med en af Mols-Liniens og daværende Cat-Links gamle hurtigfærger mellem Hirtshals og Kristianssand, vil fra 2020 øge kapaciteten. Rederiet vil indsætte en ny katamaran, der vil gøre rederiet til en ny aktør indenfor skibsfragt på strækningen mellem Danmark og Norge

Den hurtigste vej mellem Danmark og Norge skal have en nye færge
De seneste tre har Fjord Line kunnet notere en markant vækst på den hurtige færgeforbindelse mellem Hirtshals og Kristiansand. Det er på den baggrund, at rederiet nu investerer i en ny katamaran. Den kommer til at give det norskejede rederi en større kapacitet, flere afgange, en længere sæson og mere komfort for passagerne. Med det nye skib satser Fjord Line stort på ruten mellem Danmark og Norge - ikke mindst, når det gælder skibsfragt.

 
- Det er en milepæl i Fjord Lines udvikling. Vi har skabt gode resultater på ruten i de seneste år og er derfor meget glade for, at vi har kunnet bestille et nyt skib, siger Rickard Ternblom, der er koncernchef i Fjord Line AS.
 
Det er det australske skibsværft Austal Ships Pty Ltd, der også har bygget skibe til Molslinjen, der har fået til opgave at bygge skibet. Når katamaranen stævner ud til sæsonen i 2020 vil den sætte en ny teknologisk standard på ruten med klare miljømæssige gevinster.
 
- Komfort er én af de ting, som har været vigtige for os i udviklingsfasen. Katamaranen skal tilbyde en komfortabelt og behagelig rejseform og samtidig være den hurtigste vej mellem Danmark og Norge. Med en topfart på 40 knob vil rejsen fortsat kunne klares på 2 timer og 15 minutter, siger Rickard Ternblom.
 

Han understreger, at investeringen vil gøre Fjord Line til en ny aktør indenfor skibsfragt på strækningen.
 

Nyt koncept på Skagerak
Med plads til 1.200 passagerer og 400 biler fordobler det nye skib kapaciteten sammenlignet med de skibe, som Fjord Line sejler med på ruten i dag. Butikken om bord bliver dobbelt så stor og får et langt større udvalg. Og når sulten melder sig, vil gæsterne kunne vælge mellem tre forskellige madkoncepter.
 

- Skibet bliver lyst, luftligt og meget skandinavisk i sin indretning. Børn og børnefamilier får deres egen afdeling, hvor de kan boltre sig. Alt i alt kommer vi til at tilbyde et helt nyt og mere komfortabelt færgekoncept, som vi har store forventninger til, siger Rickard Ternblom.
 

Sideløbende investerer Fjord Line også i sin eksisterende katamaran, HSC Fjord Cat, for at have et fortsat godt tilbud til passagerne frem til 2020, hvor den nye katamaran tager over.
 

2017 bliver endnu et rekordår
Fra 2014 til 2016 oplevede Fjord Line en vækst på 26.000 passagerer og 7.400 biler på ruten mellem Kristiansand og Hirtshals. Rederiet fragtede i alt 213.000 passagerer fordelt på 576 overfarter på ruten i 2016. 



Teknisk information om Fjord Line’s nye katamaran: 
(Tallene i parentes angiver tilsvarende tal for HSC Fjord Cat, Fjord Lines nuværende katamaran)

  • Længde: 109 m (91 m)
  • Bredde: 30,5 m (26 m)
  • Dybde: under vandlinjen 3,8 m (3,8 m)
  • Maks antal passagerer: 1200 (676)
  • Maks antal biler: 410 (200)
  • Fragt: Over 500LM (lane meters) (0 LM)
  • Fart: 40 knop (40 knop)
  • Overfartstid: 2 timer og 15 min (2 timer og 15 min)




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst