Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

LED-lys kan skære 53.000 ton af CO2-udledning

Onsdag 16. august 2017 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Selvom denne nyhed mangler den direkte kobling til transport, mener vi alligevel, at den kan være interessant for transportfolk med interesse i energioptimering. Nyheden bygger på en undersøgelse, der viser, at danske detailbutikker på landsplan kan spare 249 millioner kroner og 53.000 ton CO2 over syv år ved at udskifte eksisterende lyskilder til med LED-belysning - og mange butikker vil gerne skifte til LED-belysning

I 2016 og 2017 har godt 10 procent af Danmarks små og mellemstore detailbutikker haft besøg af Energistyrelsens kampagne - Mindre strøm, mere bundlinje. Besøgene har vist, at butikkerne kan spare 249 millioner kroner og 53.000 tonsCO2-udledning over syv år ved at udskifte deres lyskilder til LED.


- Jeg synes, det her er et godt eksempel på, at mange bække små kan gøre en stor å. Og alene ved at tænke i mere energirigtige lyskilder, kan butikkerne faktisk rykke på noget i forhold til at mindske CO2-udledningen og så spare penge samtidig, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).


Den seneste evaluering af kampagnebesøgene viser, at 29 procent af virksomhederne efterfølgende har kontaktet en elektriker, installatør eller lysleverandør for at få udskiftet deres nuværende belysning til LED-belysning. Yderligere 24 procent overvejer at søge rådgivning omkring udskiftning af deres belysning.


Finansiering er den største barriere for de små butikker, men otte ud af ti besøgsbutikker vurderer det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil vælge LED, næste gang de skal udskifte belysningen i butikken.


- Energistyrelsens kampagne viser, at der er meget at komme efter ude i detailhandlen, og at butiksbesøgene sammen med de konkrete beregninger har givet butikkerne mod på at kigge energiforbruget efter i sømmene. Noget, jeg håber, de vil fortsætte med - også på andre områder end belysning, siger Lars Chr. Lilleholt.


Evalueringsrapporten viser en generelt stor tilfredshed ved samarbejdet og metoden, som ligger til grund for kampagnen.


Fakta:
  • Mindre strøm, mere bundlinje er Energistyrelsens indsats for energibesparelser i detailhandlen
  • På landsplan er besparelsespotentialet i detailhandlen 249 millioner kroner og 53.000 ton mindre CO2 udledning over 7 år. Til sammenligning er den årlige CO2-udledning pr. indbygger i Danmark 6,9 ton
  • Kampagnen har besøgt 2.102 små og mellemstore detailbutikker i 39 kommuner
  • Næsten halvdelen af detailbutikkerne har et besparelsespotentiale
  • Det gennemsnitslige besparelsespotentiale pr. butik er 31.051 kroner over syv år
  • 29 procent af besøgsbutikkerne har taget kontakt til en el-installatør elller lignende for at få rådgivning om LED belysning
  • Ni ud af ti butikker er positive eller meget positive over for Energistyrelsens kampagne
  • Oplysningerne fra besøgene i detailbutikkerne er indtastet i Energistyrelsens lysberegner



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst