Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bosch og Daimler demonstrerer førerløs parkering

Fredag 4. august 2017 kl: 12:51
Af: Redaktionen

Automatisk, smartphone-baseret parkeringsservice er lanceret som et pilotprojekt i Mercedes-Benz-museets parkeringsgarage - Bosch leverer infrastruktur, mens bil med tilhørende teknologi kommer fra Daimler

I Mercedes-Benz-museets parkeringsgarage i Stuttgart har Bosch og Daimler realiseret en automatisk parkeringsservice. Med en kommando fra en smartphone kan bilister nu automatisk parkere biler på tildelte pladser uden at skulle overvåge køretøjets bevægelser. Automatiseret parkeringsservice betegnes som en vigtig milepæl på vejen mod autonom kørsel. 


Pilotløsningen i Mercedes-Benz-museets parkeringsgarage er verdens første infrastrukturbaserede løsning til en fuldautomatiseret parkeringsservice under virkelige forhold med og uden en fører bag rattet. Fra starten af 2018 vil besøgende selv kunne opleve den praktiske service i museets garage.


- Autonom kørsel bliver en realitet, før vi tror. Førerløs parkering på museet viser på imponerende måde, hvor avanceret teknologien allerede er, siger Dr. Michael Hafner, der er leder af udviklingen af automatiseret kørsel og aktiv sikkerhed hos Mercedes-Benz Cars. 


Gerhard Steiger fra Bosch-divisionen Chassis Systems Control, peger på, at brugen af intelligent infrastruktur i parkeringsgarager og forbindelsen til køretøjer har gjort det muligt for Bosch og Daimler at gøre førerløs parkering til en realitet før end forventet.


Med en smartphone kan enhver reservere en bil via en app. Turen starter, når køretøjet af sig selv kører op til opsamlingsområdet. Returnering af bilen er lige så let: Kunden efterlader køretøjet i garagens drop-off-område og returnerer det ved hjælp af app’en på sin smartphone. Når parkeringsgaragens intelligente system har identificeret køretøjet, starter bilen, og den ledes til en tildelt plads.


Den førerløse parkering muliggøres af samspillet mellem den intelligente infrastruktur i parkeringsgaragen baseret på teknologi leveret af Bosch og Mercedes-Benz. De installerede sensorer i parkeringsgaragen overvåger kørselsgangene og deres omgivelser, mens bilen ledes på vej. Teknologien i bilen omdanner sikkert kommandoerne fra parkeringsgaragens infrastruktur til kørselsmanøvrer og stopper om nødvendigt køretøjet i god tid. 


Verdens første driftsgodkendelse for førerløs parkering
Premieren efterfølges af en intensiv test- og opstartsfase. De lokale myndigheder i Stuttgart, TÜV Rheinland samt Transportministeriet i Bade-Württemberg har fulgt projektet nøje med henblik på at vurdere bil- og parkeringsgarageteknologiens driftssikkerhed. 


Inden den førerløse parkering bliver endelig frigivet til kunder og offentligheden skal systemet dog først godkendes endeligt af myndighederne. Det forvetes at ske i starten af 2018. På den måde vil Bosch og Mercedes-Benz opnå erfaringer med, hvordan brugerne vil håndtere automatisk parkeringsservice. 


Eksisterende parkeringsgarager kan få eftermonteret infrastrukturteknologien. For ejere af parkeringsgarager vil førerløs parkering betyde en mere effektiv anvendelse af den tilgængelige parkeringsplads: Det samme område kan rumme op til 20 procent flere køretøjer.


For at det kan udnyttes fuldt ud, skal alle biler være udstyret med styresystemer, som kan kommunikere med anlæggenes infrastruktur. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst