Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
GODSVOGNMÆND EFTER BUSBREMSE-PROBLEMER:

Bremsekrav bør harmoniseres

Torsdag 3. august 2017 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Vognmandsorgansationen FDL, som gennem årene flere gange har peget på, at kravene til bremser på tunge køretøjer skifter fra land til land, reagerer på de seneste ugers omtale af dårligt bremsende busser. - Vi forsvarer på ingen måde defekte bremser, men hvis ingen andre vil, finder vi det mest korrekt at gøre offentligheden opmærksom på, at tingene skal ses, og drøftes, i det rette perspektiv, siger formanden for Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL, vognmand Christian Jensen fra Frederikshavn

Han peger på, at tingene med bremser ikke bare sort/hvide. 


- Det er jo let for myndighederne, og andre, at kritisere busvognmændene, men hvis der skal være fornuft i denne debat, og det mener jeg, der skal være, så er der flere sider af samme sag, som trænger til at blive belyst, påpeger Christians Jensen, som gennem årene har arbejdet meget på at få myndighederne i tale med hensyn til bremsekrav - eksempelvis på påhængsvogne og trailere.


- Selvfølgelig skal et køretøjs bremser være i orden, men når man på det nærmeste hænger en hel branche ud, glemmer man at drøfte baggrunden for en problematik, alle vognmænd kender til hudløshed, siger Christian Jensen og fortsætter:


- I Danmark har vi større krav til bremse-procenten, end for eksempel Tyskland og andre EU-lande. Som FDL i flere år har råbt op om, kan skidtet ikke bremse, når det er koldt. Jeg har selv lige fået fem trailere testet. De bremsede ikke godt nok på prøvestanden, men efter en kort køretur var bremserne varme, og så blev de godkendt. Den slags kan også være sket for mange af de busser, der er kontrolleret.


FDL opfordrer politikerne, og ikke mindst embedsmændene, til at arbejde for, at kravene til bremser bliver harmoniseret på EU-plan. 


- Det er helt hul i hovedet, at et vogntog, som bliver godkendt i for eksempel Tyskland, ikke kan godkendes i Danmark, fordi vi har en minimum-bremseprocent på 55 procent, mens tallet er lavere i andre EU-lande. Der er faktisk ingen producenter, der fremstiller bremser, som er specielt beregnet på det danske marked. Så derfor opfordrer FDL igen til en harmonisering, som ikke går ud over trafiksikkerheden. Enten skal de andre EU-lande skærpe kravene til dansk niveau - eller også skal der findes frem til et kompromis. lyder det fra FDL.


Christian Jensen mener også, at det hører også med i billedet, at når det offentlige udbyder kørsel, er det til så små penge, at det ofte kan være svært at få regnskabet til at balancere. 


- Det er naturligvis ingen undskyldning, men kan være en medvirkende faktor. Derfor klinger det hult, når dem, der har indgået kontrakterne med vognmændene, udtrykker forundring, for vi ved jo godt, at det offentlige ikke kan få det billigt nok. Det er alvorligt, når flere busser har fået klippet pladerne, for så dårlig stand må de ikke være i, selv om nogle af busserne er 20 -25 år gamle. Generelt behøver ingen dog at frygte noget ved at køre i bus, for langt de fleste vognmænd er ansvarlige, siger Christian Jensen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst