Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

VLAK-Regeringen vil have hentet mere energi op fra Nordsøens bund

Tirsdag 4. juli 2017 kl: 12:28
Af: Redaktionen

Der fortsat er et betydeligt potentiale for olie- og gasindvinding i den danske del af Nordsøen. Det påpeger VLAK-Regeringen med henvisning til en ny olie- og gasstrategi, der er udarbejdet i samarbejde mellem olie- og gas-branchen, Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

For at nå det strategiske mål om at udnytte potentialet er det nødvendigt at udnytte infrastrukturen i Nordsøen bedre og få flere investeringer i efterforskning og ny teknologi.


Danmark har produceret olie og gas i over 40 år, og olie- og gas-sektoren har stor indflydelse på det danske samfund. VLAK-Regeringen peger på, at der fortsat er brug for olie og gas, og at samfundet har en interesse i at sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i den danske del af Nordsøen. 


VLAK-Regeringen fremhæver også, at sektoren bidrager til samfundet gennem betydelige skattebetalinger og et stort antal arbejdspladser fordelt på både olie- og gasproducenterne og underleverandører. 


Strategien rummer fem anbefalinger for at øge potentialet for indvinding af olie og gas i Nordsøen og reducere barriererne for at nyttiggøre potentialet af olie og gas:
  • Fremme et effektivt og attraktivt investeringsmiljø
  • Fremme anvendelse og udvikling af teknologi
  • Optimere vedligehold, fornyelse og anvendelse af infrastruktur
  • Reducere omkostninger
  • Sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden

Strategien supplerer aftalen om Nordsøen fra marts i år. Her lempede VLAK-Regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF beskatningen af kulbrintevirksomhed for alle selskaber i Nordsøen i perioden 2017-25 med henblik på at lempe investeringsvilkårene ved produktion af olie og gas i Nordsøen. Aftalen sikrer eksempelvis fuld genopbygning af Tyra-feltet.


- Regering arbejder for, at der fortsat skal være udvikling og arbejdspladser i den danske del af Nordsøen. Danmark skal også fremover have en stærk og konkurrencedygtig energisektor med kompetencer inden for både olie/gas og vedvarende energi. Olie og gas fra Nordsøen har sikret Danmark og danskerne store indtægter. Jeg er derfor glad og stolt over, at regeringen sammen med branchen kan sende et stærkt signal om, at der fortsat er et betydeligt potentiale i Nordsøen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
 

Stærkere infrastruktur
Den nye Nordsø-strategi viser, at det er nødvendigt at samarbejde mere om infrastrukturen i Nordsøen, og at der er behov for flere investeringer i efterforskning og ny teknologi for at kunne udnytte potentialet. Dette skyldes, at størstedelen af potentialet består af relativt små fund, som ikke er rentable at indvinde, hvis der skal bygges ny og selvstændig infrastruktur. De mange små tilbageværende fund ligger dog tæt på eksisterende infrastruktur. Der vil derfor være fordele ved øget samarbejde om brugen af eksisterende og ny infrastruktur. Det kan eksempelvis være ved at sikre adgang til anlæg og platforme, der ligger tæt på, så startinvesteringen bliver mindre. Det kan også være via ny teknologi, der reducerer omkostningerne.

 
Strategien og aftalen om udvikling af Nordsøen er baggrunden for, at VLAK-Regeringen vil sende et lovforslag i høring, som skal forbedre tredjepartsadgangen til eksisterende og ny infrastruktur. Tredjepartsadgang betyder, at et eller flere selskaber får adgang til den infrastruktur, der ejes af andre selskaber. Derved kan eventuelle stordriftsfordele bedre opnås.


Interesserede kan læse VLAK-Regeringens udspil ti len ny strategi for olie- og gas-produktionen i Nordsøen her:




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst