Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transport-arbejdsgivere og fagforening er blevet enige om en ny overenskomst

Tirsdag 27. juni 2017 kl: 12:18
Af: Redaktionen

Transportorganisationen ITD’s arbejdsgiver-organisation - ITD Arbejdsgiver - er blevet enig med Krifa om en ny overenskomst, der træder i kraft 1. juli. ITD peger på, at forhandlingerne mellem parterne har været gode og frugtbare, da den nye overenskomst bygger på den eksisterende aftale, der trådte i kraft i sommeren 2016

Da ITD Arbejdsgiver og Krifa for første gang indgik en overenskomst på transportområdet sidste sommer, lå der mange og grundige forhandlinger bag. ITD betegner den et-årige aftale som smidig og fleksibel - og et godt alternativ til andre overenskomster på transportområdet.


Formanden for ITD Arbejdsgiver, Gert Jakobsen, der også er formand for ITD, fremhæver, at den eksisterende aftale var et god grundlag for forhandlingerne om den nye overenskomst.

 
- Der har været en rigtig god forhandlingsvilje mellem Krifa og os, og da vores første overenskomst fra 2016 har et meget solidt fundament, så var det naturligt at bygge videre på det. Derfor har forhandlingerne været meget produktive og resultatorienterede, og nu står vi igen med en rigtig god overenskomst for transportbranchen, siger han.
 

Den nye overenskomst træder i kraft 1. juli, og parterne har igen aftalt, at aftalen skal gælde i 12 måneder.

 
- Det giver rigtig meget fornuft at lave en et-årig overenskomst på transportområdet, for der sker hele tiden mange forandringer i branchen, og med en et-årig aftale kan vi hurtigere tilpasse og tilrette teksten til nye forhold, vi skal tage højde for, siger direktør for ITD Arbejdsgiver, Kim Høi.
 

ITD Arbejdsgiver fremhæver samtidig, at den nye aftale igen er tværfaglig, og at den fortsat arbejder med stor fleksibilitet.
 

- Vores overenskomst giver meget medbestemmelse lokalt for både medarbejdere og ledelse, da vi har lavet en mindstelønsoverenskomst. Det åbner for lokale forhandlinger om løn og arbejdstid, siger Kim Høi.
 

Interesserede kan læse hele overenskomsten mellem ITD Arbejdsgiver og Krifa her: 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst