Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Farvel til Aalborg kan koste grønlandsk rederi millioner af kroner

Onsdag 21. juni 2017 kl: 11:12
Af: Redaktionen

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), der også er formand for bestyrelsen for Aalborg Havn, er skuffet over, at Royal Arctic Line har valgt at satse på Aarhus Havn i stedet for Aalborg Havn, hvor rederiet har haft base i 45 år - og skabt anslået 1.800 arbejdspladser

- Jeg er meget skuffet over Royal Artic Line. Vi har en aftale, der går indtil 2022, og den aftale ser det ud til, at de vil bryde. Vi har fra Aalborg Havn gjort det meget klart, at konsekvensen af at bryde den aftale vil være et erstatningskrav, der vil blive på et meget stort trecifret millionbeløb, siger Thomas Kastrup-Larsen til Nordjyske.dk.


Aalborg Havn har parallelt med Royal Artic Lines aktiviteter opbygget en containerforretning, der betjener andre rederier med forbindelser ti andre lande end Grønland. dermed har Aalborg Havn skabt basis for at kunne tiltrække andre rederier og yderligere trafik, der på sigt kan erstatte Royal Artic Line.


Thomas Kastrup-Larsen oplyser til Nordjyske.dk, at Royal Arctic Line har skrevet, at rederiet vil forlade Aalborg Havn i 2019. Men rederiet har en aftale med Aalborg Havn, der række frem til 2022, så den aftale vil Aalborg Havn holde det grønlandske rederi fast på.


- Mange små firmaer har investeret i frysehuse og andre ting i tillid til, at Royal Artic Line vil overholde deres aftale. Jeg er skuffet og vred over, at der ikke er en bedre forretningsmoral hos Royal Artic Line, siger Thomas Kastrup-Larsen ifølge Nordjyske.dk.


Thomas Kastrup-Larsen vurderer, at Royal Arctic Line står for 15 procent af omsætningen i Aalborg Havn.


Verner Hammeken, der er administrerende direktør i Royal Artic Line, siger til Aarhus-avisen stiften.dk, at Aarhus var det oplagte valg for rederiet, da Aarhus Havn har en bedre forbindelser til globale rutenetværk, en bedre logistisk placering, en tilstrækkelig vanddybde, bedre besejlingsforhold, en højere produktivitet og kapacitet - og så vil Royal Arctic Line slippe for større anlægsinvesteringer ved at flytte til Aarhus.


Der har gennem de seneste par år været drøftelser mellem Aalborg Havn og Royal Arctic Line om et fortsat samarbejde efter 2022. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst