Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

FN’s maritime organisation skal bane vejen for autonome skibe

Torsdag 8. juni 2017 kl: 12:53
Af: Redaktionen

Da FN’s søsikkerhedskomité - IMO - mødtes onsdag, var fremtidens autonome skibe på dagsordenen. International regulering er et afgørende skridt, hvis autonome skibe skal udbredes i større skala, mener organsationen Danske Rederier, der ind til fornylig hed Danmarks Rederiforening

IMO’s Søsikkerhedskomité indledte onsdag sit møde i London. På dagsordenen var et forslag fra blandt andet Danmark om, at IMO får rammerne på plads for autonome skibe, så der sættes skub i udviklingen.

 
Konkret har Danmark og en række andre lande foreslået, at der skal laves en analyse af eksisterende regulering for at vurdere, hvad det kræver at tillade autonome skibe i international fart, samt hvordan IMO indarbejder autonomi i fremtidig regulering.


- Det er nødvendigt, at vi får taget hul på denne diskussion, så reguleringen ikke kommer til at spænde ben for udviklingen af ny teknologi. Det er det vigtigt at starte med en kortlægning, der identificerer hvilke regler, der kan blokere for at gøre skibene mere autonome. Og så skal vi sikre, at fremtidig regulering tager højde for den teknologiske udvikling, siger Morten Glamsø, der er chefkonsulent i Danske Rederier, og som deltager i mødet.
 

Der findes flere grader af autonomi indenfor skibsfart, hvor førerløse skibe er den højeste grad. Der vil efter Danske Rederiers vurdering gå lang tid, inden det for alvor bliver aktuelt, selvom skibene gradvis bliver mere autonome.


- Vi kommer til at følge denne udvikling de næste mange år. Der er fra politisk hold i Danmark stor opbakning til at fremme udviklingen og test af autonome skibe i nationalt farvand. Men hvis skibene også skal kunne operere autonomt i international fart, er det vigtigt at der bliver set på hvad gældende lovgivning tillader, og hvordan den evt. kan justeres. Hvis der er opbakning til det danske forslag, så er det altså kun første skridt på vejen, siger Morten Glamsø.
 

Af øvrige emner som er på dagsordenen under mødet i IMO’s Søsikkerhedskomité (MSC 98) er blandt andet cybersikkerhed, pirateri, lækstabilitet for passagerskibe og Polarkoden.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst