Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rejseplanen bliver udvidet i Nordjylland

Tirsdag 23. maj 2017 kl: 10:08
Af: Redaktionen

Nordjyllands Trafikselskab har fået fem millioner kroner til at udbygge Rejseplanen med private transporttilbud i en ny app. Rejseplanen kommer til at fungere, som man kender den i dag. Der vil blot være flere bud på, hvordan man kan komme frem til sit rejsemål

Baggrunden for udviklingen af den nye app er, at hvis man bor i Region Nordjylland, er der stor sandsynlighed for, at man har over to kilometer til nærmeste station. Afstanden til stationen kan gøre, at man skal tage en anden form for transport for at komme derhen.


Appen fra Nordjyllands Trafikselskab skal kunne hjælpe en med at vælge, hvordan man bedst og nemmest kommer hen til stationen. Den kommer til både at vise både de private og kollektive transportmuligheder.


Større skift mellem transportmidler
Danskerne kombinerer ifølge Passagerpulsens undersøgelse “Danskernes holdning til kollektiv transport” i stigende grad forskellige transportmidler som for eksempel bus, tog, cykel, bil, dele- og leasingbiler eller taxi alt efter, hvad der passer bedst i den enkelte situation.


App’er, der samler forskellige transporttilbud, har været forsøgt i storbyerne før, men at afprøve det i et landdistrikt for at skabe en bedre sammenhæng er nyt, påpeger Nordjyllands Trafikselskab.


- Vi ved, at tre ting er vigtige for os passagerer at kunne sammenligne, når vi skal vælge mellem transportmidler. Det er, hvor lang tid tager det for mig, hvad skal jeg betale og hvilken belastning har det på miljøet, siger Asta Ostrowski, der er konstitueret projektchef i Passagerpulsen.


Færre får opfyldt behov for transport
Målet med app’en er at sikre en bedre sammenhængende transport for mennesker i Nordjylland, uanset om de bor i byen eller på landet. 


Tre ud af fire i Nordjylland har under én kilometer hjemmefra til det nærmeste busstoppested, men de føler ikke, at bus og tog kan opfylde deres transportbehov. Antallet er steget fra 17 procent i 2014 til 24 procent i 2016.
Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk følger projektet, da Passagerpulsen er af den opfattelse, at  det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at flere passagerer føler at bus og tog er et reelt alternativ og supplement til anden transport.


- Skal vi have et effektiv samlet transportsystem, skal den kollektive transport også være attraktiv. Det halter det desværre med lige nu, viser vores undersøgelser, siger Asta Ostrowski.


Nordjyllands Trafikselskab vil udvikle appen i tæt dialog med de nordjyske passagerer. Appen forventes at blive lanceret i løbet af 2017.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst