Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Trafikken glider bedre i København

Torsdag 11. maj 2017 kl: 10:52
Af: Redaktionen

Nye tal om afviklingen af trafikken i hovedstaden viser, at navnlig bilerne har fået nemmere ved at komme frem på det overordnede vejnet. Cyklisterne har også fået lettere ved at komme frem i Hovedstaden - blandt andet på grund af nye trafiksignaler

I 2014 fastsatte København som den første kommune i landet såkaldte servicemål for trafikken. Frem mod 2018 lovede politikerne at levere rejsetidsforbedringer på 10 procent til byens cyklister, mellem 5 og 20 procent for buspassagerer, mens rejsetiden for bilisterne ikke måtte forringes på deres vigtigste strækninger og på enkelte strækninger, skulle rejsetiden forbedres med 5 procent. 


En gang årligt afrapporter Teknik- og Miljøforvaltningen om arbejdet med at nå de politisk fastsatte mål. De seneste tal viser, at bilerne efter et år med store fremkommelighedsproblemer på grund af byens trafiksignaler nu oplever markante forbedringer med et gennemsnitligt fald i rejsetiden på 21 procent på deres vigtigste strækninger gennem byen, set i forhold til året før. Sammenlignet med 2011 er den gennemsnitlige rejsetid for bilerne reduceret med 3 procent på strækningerne. 


Kommunen er også tæt på at nå målet om at reducere cyklisternes rejsetid med 10 procent på deres vigtigste veje gennem byen, mens der overordnet set også er mindre fremskridt for buspassagerne. Den kortere rejsetid har primært været mulig at levere på grund af investeringer i nye trafiksignaler, der har betydet færre nedbrud og forstyrrelser. 


- De fleste pendlere husker sikkert med gru få år tilbage, hvor vores nedslidte trafiksignaler jævnligt brød sammen og gav store forstyrrelser og forsinkelser i trafikken. Trafiksignalerne er nu skiftet, og det ses tydeligt i vores seneste opgørelser over rejsetiderne for cyklister, bilister og buspassagerer i København, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).


Dykker man lidt ned i tallene, kan man se, at der er store forskelle på rejsetiden på de forskellige strækninger. Og ikke mindst buspassagererne har sidste år oplevet en øget rejsetid på op imod 32 procent. Det skyldes blandt andet større anlægsarbejder på eksempelvis Frederikssundsvej og Enghavevej, ligesom der har været udfordringer med at samordne signalerne på Nørre Voldgade. 


- Det er selvfølgeligt dejligt, at trafikken overordnet set glider bedre i København. Men det er vigtigt, at alle kommer til at mærke fremgangen. Derfor fortsætter vi nu arbejdet med at optimere trafikken på de strækninger, hvor tallene afslører udfordringer. Her skal vi have fokus på, at vi indfrier målene om hurtigere ture gennem byen for cyklister og buspassagerer, da det understøtter vores arbejde med at få flere til at vælge de grønne transportformer, siger Morten Kabell. 


De københavnske politikere har udover nye trafiksignaler også investeret i Intelligente Transport Systemer (ITS). I 2016 blev der arbejdet på højtryk med at udvikle ITS-løsningerne, mens der i 2017 bliver sat tryk på udrulningen. Blandt andet vil trafiksignalerne blive samordnet på yderligere ruter, så man samlet set får optimeret trafikken på samlet set 12 strækninger frem mod udgangen af 2017. Forventningen er, at det vil bringe København tættere på målet om at nå de fastsatte servicemål om forbedringer af rejsetiden for alle trafikanter. Skal man helt i mål på alle strækninger, skal der dog findes flere penge i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger.


Servicemål for 2018 (basis 2011)

Cykler
  • Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede stinet skal reduceres med 10 procent - således at den gennemsnitlige hastighed øges fra 15,7 km/t til 17,3 km/t 
  • Antallet af stop skal reduceres med 10 procent

Fodgængere
  • I indre by skal fodgængerne have tilstrækkelig grøntid i signalerne til at krydse vejene uden at skulle stoppe på midten. Desuden må omløbstiden ikke overstige 80 sek. for at sikre, at fodgængere ikke venter for lang tid på at få lov at krydse vejen 
  • Udenfor indre by skal der tages særligt hensyn til fodgængere på strøggader samt ved trafikknudepunkter og særlig fodgængerskabende byrum

Busser
  • Den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5-20 procent i myldretiden afhængig af strækning 
  • Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 procent 


Biler
  • Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med fem procent 
  • Rejsetidspålideligheden skal øges med 10 procent i myldretiden i retningen med mest biltrafik 
  • Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10 procent




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst