Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministeren sætter et udvalg til at se på havneområdet udefra

Mandag 1. maj 2017 kl: 11:06
Af: Redaktionen

Transport-, bygnings og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har nedsat et udvalg af eksperter, der skal se på havneloven. Ekspertudvalget er blevet sammensat, så det repræsenterer brede kompetencer med viden fra både den kommunale, økonomiske og juridiske verden

Baggrunden for at nedsætte udvalget er med Transportministeriets ord, at de danske erhvervshavne er vigtige knudepunkter for transport og erhverv i Det Blå Danmark. Samtidigt er det vigtigt for VLAK-Regeringen, at konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder sker på fair, lige og konkurrencemæssigt forsvarlige vilkår.


Det nye ekspertudvalg på havneområdet skal føre den igangværende evaluering af havneloven videre ved at udbygge vidensgrundlaget om havnene og deres fremtidige udfordringer.


Ekspertudvalget skal blandt andet se på, om den nuværende havnelov regulerer de offentligt ejede havnes struktur, aktivitet og organisationsform på en måde, der sikrer klarhed forvaltnings- og konkurrenceretligt. Branchen inddrages ved, at Rådet for Danske Erhvervshavne vil være følgegruppe for arbejdet.


- Det er vigtigt for mig, at ekspertudvalget er sammensat, så det repræsenterer brede kompetencer med viden fra både den kommunale, økonomiske og juridiske verden. De brede kompetencer er efter min vurdering nødvendige for at komme hele vejen rundt om forholdene for havnesektoren og de regler, der regulerer havnenes virksomhed, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.


Når ekspertudvalgets arbejde er afsluttet, vil transportministeren fortsætte dialogen med sektoren om behovet for ændringer i det nuværende regelgrundlag,


Udvalgsmedlemmerne og tidsplan
  • Peter Maskell er formand for udvalget. Peter Maskell er til daglig professor på CBS og har mange års erfaring som bestyrelsesmedlem og -formand i CMP og DanskeHavne
De øvrige udvalgsmedlemmer er: 
  • Jens Bødtcher-Hansen, partner hos Kammeradvokaten
  • Rikke Søgaard Berth, partner hos Horten
  • Pernille Wegener Jessen, professor på Aarhus Universitet
  • Carsten Greve, professor på CBS
  • Michael Svane, branchedirektør i DI
  • Bjørn B. Christensen, direktør i DanskeHavne

Udvalgets arbejde forventes afsluttet i tredie kvartal i år.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst