Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Pendlerbiler fylder op i København

Tirsdag 25. april 2017 kl: 11:34
Af: Redaktionen

Hvis københavnerne skal have bedre parkeringsforhold, er det nødvendigt at sætte en prop i for pendling til byen i bil. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell er klar til at udvide områder med betalingsparkering til kommunegrænsen. - Parkeringspladserne i København er som udgangspunkt oprettet til københavnerne. Vi skal ikke indrette byen på baggrund af pendlerbilisternes ønsker, for så drukner vi i biler, og trafikken går i stå. Pendlerne må parkere deres biler uden for byen og så tage den kollektive transport til København, og det kan betalingszonerne tydeligvis hjælpe på, siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell fra Enhedslisten

I dele af København kan det være svært at finde en parkeringsplads, og i de senere år er det umiddelbart ikke blevet lettere. Fra 2013 til 2015 er den daglige biltrafik over kommunegrænsen steget med over 16.000 ekstra køretøjer, så over 535.000 bilister i dag kører ind i København. Samtidig har flere københavnere fået bil.


Allerede i dag bruger kommunen samlet set, hvad der svarer til tyve gange Tivolis areal på gadeparkering, og underjordiske parkeringsanlæg koster op mod 1 million kroner per parkeringsplads. Derfor vil teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) hverken bruge mere plads i gaderne eller investere mange milliarder på at løse pendlernes parkeringsproblemer. Han der derimod gerne en udvidelse af området med betalingsparkering.


- En hel del af parkeringspladserne bruges af udefrakommende bilister, som lige så godt kan benytte den kollektive transport til København. Det vil efterlade mere plads til københavnerne og til den nødvendige erhvervstransport, så det giver god mening at begrænse indpendlingen til København til et minimum, siger Morten Kabell. 


Senest har kommunen udvidet betalingsområderne, hvilket har skabt en positiv effekt i dele af Valby og på ydre Østerbro. Men samtidig er problemerne med pendlerparkering skubbet til grænseområderne til de nye betalingszoner. Derfor er Morten Kabell åben for at udvide betalingsområderne igen.


- Parkeringspladserne i København er som udgangspunkt oprettet til københavnerne. Vi skal ikke indrette byen på baggrund af pendlerbilisternes ønsker, for så drukner vi i biler, og trafikken går i stå. Pendlerne må parkere deres biler uden for byen og så tage den kollektive transport til København, og det kan betalingszonerne tydeligvis hjælpe på. Derfor er jeg positiv over for at udvide betalingszonerne, så pendlernes biler forbliver på den anden side af kommunegrænsen, siger Morten Kabell. 


For ikke blot at skubbe aben videre til omegnskommunerne bakker Morten Kabell også op om at få undersøgt, om Københavns Kommune økonomiske kan støtte parkeringsanlæg ved stationer i andre kommuner og andre initiativer for at begrænse indpendling i bil. Omvendt er han ikke begejstret for at bruge penge på at undersøge mulighederne for at benytte private parkeringsanlæg og åbne flere kommunale parkeringspladser. 


- Alle ved, at hvis du skaber bedre forhold for bilister, kommer der flere af dem, og det er den forkerte vej at gå, hvis vi gerne vil have en trafik, der fungerer i København. Hver fjerde bil holder stille langt det meste af ugen, så vi skal hellere motivere københavnerne til at benytte delebiler og kollektiv transport end at skabe bedre parkeringsforhold. Så kan vi bruge pladsen på mennesker i stedet for opbevaring af stillestående biler, siger Morten Kabell. 


En ny parkeringsredegørelse danner grundlag for forhandlinger på området under efterårets budgetforhandlinger. For at skabe bedre parkeringsforhold for københavnerne har Teknik- og Miljøforvaltningen fremlagt otte tiltag under overskrifterne:
  • Bedre udnyttelse af eksisterende pladser
  • Reduktion af indpendling i bil

Fakta om parkering i Københavns Kommune 

Reduktion af indpendling i bil
Med den forventede befolkningstilvækst i København og dermed et generelt øget trafikbehov samt øget bilejerskab, kan udfordringen med at finde tilstrækkelig parkeringskapacitet løses ved initiativer, der eksempelvis får pendlere til at vælge andre transportformer. I den forbindelse foreslås følgende initiativer:
  • Forundersøgelse af Københavns Kommunes bidrag til Parkér og Rejs-anlæg i andre kommuner 
  • Medarbejderparkering og andre mobilitetsindsatser for virksomheder 
  • Dynamisk prissætning af betalingsparkering 
  • Udvidelse af ordning for betalingsparkering

Bedre udnyttelse af eksisterende parkering
Den eksisterende parkering skal udnyttes mere effektivt. Målinger fra ultimo 2016 har vist, at omkring 25 procent af de parkerede biler i områder på Vesterbro og Østerbro ikke bliver brugt i hverdagen. Endvidere vurderer forvaltningen, at der fortsat er et stort antal private parkeringspladser i København, som ikke udnyttes fuldt ud. Der foreslås følgende initiativer:
  • Åbning af op til 200 nye kommunale parkeringspladser 
  • Kortlægning af kapacitetsudnyttelsen af private parkeringsanlæg/pladser 
  • Forsøg vedrørende grøn mobilitet baseret på dialog med københavnerne 
  • Udvidelse af tælleområdet for parkeringsbelægning

  • En forundersøgelse af et parkeringsanlæg på Strandboulevarden på Østerbro viste en pris pr. parkeringsplads på omkring 1 million kroner
  • Brugen af vejfladen mellem facaderne i København fordeler sig på 7 procent til cykelstier, 12 procent til kantstensparkering, 26 procent til fortove og 54 procent til kørespor
  • Antallet af privatejede biler er i løbet af de seneste år steget markant. I dag er der 16.000 flere privatejede biler i København, end der var i 2010. Ca. 4.500 af dem er kommet til inden for det seneste år
  • Under 30 procent af de københavnske husstande har bil til rådighed





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst