Danmarks længste tunnel fylder 20 år
Onsdag 5. april 2017 kl: 10:48
Af: Redaktionen
Østtunnelen under konstruktion. Da tunnelen stod færdig, tog det ca. 12 minutter at køre over Storebælt frem for en time med færge.
Søndag 6. april 1997 - for 20 år siden - kørte det første godstog gennem tunnelen under Storebælt. To måneder senere åbnede jernbanen for passagerer, som kunne komme over Storebælt på 12 minutter frem for en time med færge
Siden 1997 er både gods- og passagertrafikken steget betragteligt. Jernbanen er en del af det elektrificerede jernbanenet mellem København og Fredericia, og i 2016 kørte der 10.591 godstog og 47.698 passagertog på strækningen.
I forbindelse med 20-års jubilæet peger Sund & Bælt på, at jernbanen over Storebælt er en vital strækning, som binder Øst - og Vestdanmark sammen, og derfor har Sund & Bælt altid været optaget af at vedligeholde den, så den både er driftssikker, samtidigt med at omkostningerne til drift og vedligehold holdes på et tilstrækkeligt niveau, så den kan holde i 100 år, som levetiden er anslået til at være.
Et nyt SRO-anlægget (Styring- Regulering- og Overvågning), som blev taget i brug sidste år, er et godt eksempel på. Det avancerede anlæg overvåger et hav af tekniske systemer, som måler ude på Storebæltsforbindelsen, herunder også på jernbanen.
- Det gamle SRO-anlæg, som gik i drift ved åbningen af jernbanen i 1997, holdt fem år længere end forventet. Men teknologien blev forældet, og vi havde svært ved at skaffe komponenter. Derfor besluttede vi at begynde udfasningen og opbygning af et nyt SRO-anlæg. Efter en periode, hvor begge anlæg kørte parallelt, var rejsen til ende og det nye SRO-anlæg fuldt implementeret sidste år, siger jernbaneteknisk chef Kristian Madsen.
En svær tunnelløsning
Kristian Madsen kender jernbanetunnelen ud og ind og har været med det meste af vejen siden åbningen. Han ved, om nogen, at den borede løsning var en vanskelig måde at bygge tunnelen på. Undervejs skulle der bores igennem kalk, mergel og moræneler, hvilket der ikke var de store erfaringer med i Danmark på det tidspunkt. Til trods for flere udfordringer undervejs - blandt andet blev de ikke færdige tunneller fyldt med vand, da lerlaget natten til 14. oktober 1991 brød sammen - var det en stor milepæl, da prins Joachim 15. oktober 1994 kunne åbne lugen mellem boremaskinerne, der kom fra henholdsvis Sprogø og Halsskov, og erklære ’hul igennem’. På det tidspunkt var man blevet en del erfaringer rigere, som sidenhen kunne bruges i driften af den 8 km lange tunnel og anvendes ved anlæg af tunnelkonstruktioner andre steder i verden.
Data giver intelligent vedligehold
Den 20 år gamle jernbane skal holde mange år endnu, og Sund & Bælt arbejder intensivt med ny teknologi, så data udnyttes til at træffe de rigtige beslutninger om vedligehold.
- Sidste år monterede vi for eksempel trykcensorer på jernbaneanlægget, som giver alarm, hvis trykket ændres på skinnerne. Dermed slipper vi for manuelt tjek og får samtidig data ind, som vi nu begynder at parre med andre data for at få mere intelligent vedligehold på anlægget. Ved at se på sammenhængen mellem vægt fra togene og deres hastighed, får vi et langt bedre billede af, hvordan sporene nedslides fremfor kun at vedligeholde ud fra antallet af tog eller en fast tidsperiode for planlagt vedligehold, siger Kristian Madsen.
Bjarne Jørgensen, som netop er ansat som Process Development Director i Sund & Bælt, skal blandt andet hjælpe med at implementere udnyttelse af intelligent data.
- Vi har ansvaret for nogle af de største infrastrukturanlæg herhjemme. Dermed følger også et ansvar for at sikre, at vi anvender data intelligent til systematisk og rettidigt vedligehold, så de kostbare anlæg holder levetiden ud og mere til, samtidigt med at vi reducerer den samlede levetidsomkostning, siger han.
Bjarne Jørgensen understreger, at vedligehold ikke må handle om, hvad der er råd til her og nu, men om hvad der er mest rentabelt på længere sigt. Ved at systematisere, analysere og dele den viden, man får, med eksterne samarbejdspartnere og eksperter, kan man optimere tidspunkterne for, hvornår det bedst kan betale sig at vedligeholde et anlæg, og hvornår det er egnet til udskiftning. Derfor arbejder Sund & Bælt med en 50-årig plan for, hvornår der skal investeres i anlæggene.
- Ved at kombinere et mere præcist datagrundlag for vores anlæg med systematisk vedligehold kan vi konstatere, at det samlede reinvesteringsbehov over 50 år er faldet betydeligt, hvis vi sammenligner med de vurderinger, vi lavede for eksempelvis 10 år siden. Det skyldes, at vi konstant udfordrer vores viden om anlæggene og muligheden for at anvende ny teknologi, så vi gør tingene på en klogere og billigere måde. Og den udvikling har vi skarp fokus på at forfølge, så vi fortsat kan forbedre totaløkonomien i anlæggenes levetid.
To måneder efter, at Storebæltstunnelen åbnede for godstrafik, kørte det første passagertog 1. juni 1997 over Storebælt. DSB regnede dengang med ca. 960.000 flere passagerer over Storebælt fra åbningen og frem til årsskiftet. Men ved årsskiftet havde 1.400.000 flere passagerer, end de forventede, valgt at tage turen i tog over Storebælt fremfor at vente på færgen, som tog en time.
Fakta om Østtunnelen:
- Østtunnelen er 8 km lang
- På det dybeste sted er tunnelen 75 meter under havets overflade
- Tunnelen har maksimal stigning på 16,5 promille, hvilket er den største stigning på det danske jernbanenet. For at minimere stigningen er tunnelen bygget i en blød nordgående kurve under Storebælt
- Der er minimum 12 meter jorddækning over tunnelrørene
- Irske minearbejdere udførte arbejdet med at håndgrave de 31 tværtunneler
- Før tunnelen åbnede var der udgravet 1.100.000 kubikmeter materiale, indlagt 250.000 kubikmeter beton og 19.000 ton armeringsstål
- Jernbanen og tunnelen har en levetid på op til 100 år
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |