Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nordjyderne er vilde med kollektiv trafik

Onsdag 8. marts 2017 kl: 10:03
Af: Redaktionen

- og det er ifølge Nordjyllands Trafikselskab i høj grad chaufførens fortjeneste


Hos Nordjyllands Trafikselskab (NT) er man glade – næsten lige så glade som kunderme. I selskabets egen årsrapport for kundetilfredsheden og i Passagerpulsens årsrapport for tilfredshed med rejsekort markerer nordjyderne sig som mere end almindeligt tilfredse med den kollektive trafik. Det skriver Nordjyllands Trafikselskab i en pressemeddelelse.


Tilfredsheden er steget
I NTs egen kundetilfredshedsanalyse er der sket en markant stigning fra 2015 til 2016. Passageroplevelsen måles ud fra en såkaldt Net Promoter Score, der er andelen af kunder, der vil anbefale produktet over for andre. I 2015 lå den samlede NPS på 33, mens den i 2016 er steget til 42.

 
Mette Henriksen, chef for kunder og salg hos Nordjyllands Trafikselskab siger:
- Det er en uhørt høj NPS for branchen, og vi er stolte af resultatet. Ikke uventet er det vores flagskibe X busserne, der har den højeste score på hele 65, men sammenlignet med branchen, hvor en score på 20 anses som god, så er kunderne også rigtig godt tilfredse med vores by- og metrobusser og regionalbusser, der scorer hhv. 51 og 35.


NT deler æren med buschaufførerne
NT tager ikke selv æren for det gode resultat, men ser det som et udtryk for, at det især er frontpersonalet, der gør det rigtig godt.

- Den høje score kan vi først og fremmest takke vores gode chauffører for. Vi ved fra tidligere analyser, at de parametre, der har størst betydning for kunderne tilfredshed med den kollektive trafik, er trygheden og chaufførens fremtræden og kørsel. Så den høje NPS hænger helt sikkert sammen med den meget høje tilfredshedsscore på disse parametre, udtaler Mette Henriksen.


Høj tilfredshed med rejsekortet i Nordjylland
De nordjyske kunder markerer sig også positivt i Passagerpulsens årsrapport om rejsekortet. I dag har 120.000 nordjyder et rejsekort, hvilket vil sige hver femte nordjyde, og nordjyderne er langt mere tilfredse med rejsekortet end brugere i andre dele af landet. Bornholmerne er også glade for rejsekortet til trods for, at de udelukkende kan anvende rejsekortet, når de forlader Bornholm.


I Nordjylland er kunderne blevet markant mere tilfredse på især to områder: Kundernes tilfredshed med rejsekortet samlet set, som er steget fra 3,82 til 4,09 på en skala fra 1-5, samt i hvilken grad kunderne oplever, at rejsekortet er medvirkende til, at rejseoplevelsen med kollektiv trafik bliver bedre, som er steget fra 2,89 til 3,26.


- Vi kan konkludere, at vores kunder er meget tilfredse med den kollektive transport i Nordjylland. Vores fornemmeste opgave bliver at fastholde det høje tilfredshedsniveau, men vores chauffører gør en positivt forskel for vores kunder hver dag, og vi glæder os til at introducere nordjyderne for periodekortet på rejsekortet ultimo 2017. Det vil helt sikkert gøre det endnu bedre at være kunde i den kollektive trafik i Nordjylland, udtaler Mette Henriksen




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst