Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Østjyske transportfirmaer samarbejder om trætransport

Tirsdag 21. februar 2017 kl: 11:23
Af: Redaktionen

Auning Transport ApS i Randers, der har specialiseret sig i transport af træ fra skove, udvider forretningen gennem et strategisk samarbejde med Rygaard Transport & Logistic A/S i Grenaa


Auning Transport ApS solgte for snart to år siden halvdelen af virksomheden til vognmandsfirmaet til Bach & Pedersen Fragt A/S i Randers. Det skete for at optimere administrationen og driften af virksomheden, så den ville stå stærkerr og have bedre vækstbetingelser i fremtiden. Auning Transport ApS har siden den gang været på udkig efter mulige samarbejdspartnere, som man i fællesskab kunne skabe yderligere vækst sammen med. Efter en snak med Rygaard Transport & Logistic A/S om deres skovbiler, opstod der en mulighed for et samarbejde og vækst.


Rygaard Transport & Logistic A/S ønsker at bevare sit forretningsområdet med skovkørsel som en del af deres virksomhed. Auning Transport ApS køber i forbindelse med samarbejdet tre skovbiler hos Rygaard, mod at Rygaard køber sig ind med en tredjedel af ejerskabet i Auning Transport ApS med virkning fra 1. marts.


Driften af Auning Transport ApS fortsætter som hidtil med base i Randers med Brian Graff som daglig leder og direktør. Torben Bach fortsætter som den administrative ansvarlige for bogholderi og den øvrige drift, mens Gert Rygaard indtræder som formand for den nye bestyrelse i Auning Transport ApS, hvor Brian Graff og Torben Bach udgør den øvrige bestyrelse.


Auning Transport ApS afsluttede regnskabsåret 2015/2016 med et resultat på 698.000 kroner efter skat. Egenkapitalen var på 2.039.000 kroner, mens balancen var på 5.172.000 kroner. Virksomheden har vist overskud de seneste fem år.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst