Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet vil stoppe uopmærksomme bilister

Mandag 20. februar 2017 kl: 14:28
Af: Redaktionen

I januar 2017 har over 3.400 trafikanter fået en bøde for at bruge håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken. Det viser nye tal fra Rigspolitiet. I uge 8 gennemfører politiet en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister. Det sker som opbakning til den aktuelle kampagne "Kør bil, når du kører bil"

Politiet møder alt for ofte synet af en bilist, der kører ud af vejen og slingrer fra side til side. Det viser sig i mange tilfælde, at føreren sidder og roder med sin mobil. Og det er alle trafikanter - bilister i personbiler, varevogne, lastbiler og busser - og på scootere og cykler - der brugte deres håndholdte mobil, mens de kørte i trafikken.


- Der er uopmærksomhed involveret i omkring hvert tredje trafikdrab på vejene. Derfor er det vigtigt, at trafikanterne har fokus på trafikken, når de kører på vejene. Alt for ofte stopper vi folk, der roder med mobil, papirer eller noget helt tredje, mens de kører. Det fjerner fokus og øger risikoen for alvorlige ulykker, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.


354 har mistet livet
I de seneste uger har en landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension samt landets kommuner mindet trafikanterne om, at når de sidder bag rattet, så skal de holde fokus på trafikken.


Set over fem år har 354 mennesker mistet livet i trafikken i ulykker, hvor de selv eller andre har været uopmærksomme. Dertil kommer en masse tilskadekomne personer, som ikke er opgjort. Det er på den baggrund, at den landsdækkende kampagne ”Kør bil, når du kører bil” vil have flere til at koncentrere sig, når de kører ude i trafikken.


Så langt kører man i blinde


Hvis man kigger på ens mobil i fire sekunder, så kører man så langt i blinde:
  • 50 km/t.: 56 meter
  • 80 km/t: 89 meter
  • 110 km/t: 122 meter


Gode råd
  • Drop mobilen og sociale medier, mens du kører bil
  • Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe
  • Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed
  • Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem
  • Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer
  • Få andre i bilen til for eksempel at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller med mere.
  • 
Så mange har fået en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken (bil, varevogn, lastbil, bus, knallert og cykel):

Politikreds201620152014
Nordjylland3.0994.7294.942
Østjylland3.4043.7463.426
Midt- og Vestjylland2.5513.0772.702
Sydøstjylland4.2954.4094.205
Syd- og Sønderjylland1.9163.3973.227
Fyn3.0873.5583.947
Sydsjælland og Lolland-Falster1.6612.3143.114
Midt- og Vestsjælland2.4883.1873.534
Nordsjælland1.5602.2402.694
Københavns Vestegn2.6693.7073.618
København5.0086.4528.115
Bornholm166131137
Total31.67540.94743.661

(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter).





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
-

Klik venligst