Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Stort flertal i EU-Parlamentet vil redde luftfartsbranche i frit fald

Torsdag 16. februar 2017 kl: 14:37
Share  


Af: Jesper Christensen

I en netop vedtaget betænkning kræver EU-Parlamentet, at der bliver sat en stopper for social dumping og unfair konkurrence i luftfartsbranchen. Med betænkningen ”An Aviation Strategy for Europe” sender EU-Parlamentet et usædvanligt stærkt signal om, at der skal europæisk lovgivning til, hvis luftens arbejdstagere også i fremtiden skal sikres bedre vilkår. - Det er rigtig godt, at EU-Parlamentet i dag har sat en tyk streg under, at vælger du som virksomhed at flyve i europæisk luftrum, skal du også tilbyde dine medarbejdere ordentlige løn- og ansættelsesforhold, siger Ole Christensen, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet. - Udover at sikre danske og europæiske arbejdstagere et anstændigt liv, giver det en hjælpende hånd til virksomheder, som gerne vil have ordentlige forhold for deres medarbejdere, siger han videre

Ole Christensen har været ordfører på de dele af Parlamentets betænkning, der omhandler sociale forhold. Der er ifølge Ole Christensen i dén grad behov for bedre europæiske regler. Antallet af flypassagerer i EU er stødt stigende. De nyeste tal fra Eurostat viser, at over 900 millioner passagerer rejste med fly i Europa, en stigning på 4,7 procent siden året før. Men selvom flere rejser, er der ikke kommet flere job i europæisk luftfart. Samtidig arbejder mange af luftens arbejdstagere på, hvad Ole Christensen betegner som horrible vilkår. 


- Det er klart, at der opstår problemer, når du liberaliserer et område uden at tænke på de sociale forhold. Så får du problemer med social dumping, regelshopping og falske selvstændige. Det presser både de ansatte og de selskaber i branchen, som overholder reglerne, siger Ole Christensen.


I udtalelsen opfordrer EU-Parlamentet EU-Kommissionen og medlemslandene til at indføre lovgivning, der forhindrer regelshopping, bekvemmelighedsflag, nultimekontrakter og pay-to-fly. Når der indgås aftaler med tredjelande som for eksempel Golf-staterne, skal det være en forudsætning for at måtte flyve i Europa, at man overholder menneskerettighederne og fundamentale arbejdstagerrettigheder. Yderligere liberalisering af ground handling afvises også, og det understreges, at arbejdsmarkedets parter bør involveres i al lovgivning inden for luftfartsområdet. 


Ole Christensen håber, at EU-Parlamentets klare signal kan lægge pres på EU-Kommissionen og medlemslandene, for det er i sidste ende dem, der må tage initiativ til at sikre en bedre fremtid for europæisk luftfart.


- Hvis vi kun har fokus på, at billetterne skal være billigere, så får vi en konkurrence mod bunden i forhold til løn og arbejdsvilkår. Hvis vi fortsat vil have ordentlige luftfartsselskaber, flyforbindelser og job af høj kvalitet i europæisk luftfart, skal vi gøre noget ved de her problemer, og det skal vi gøre nu - fagforeninger, flyselskaber, medlemslande og EU i samarbejde, understreger Ole Christensen.


EU-Parlamentet vedtog betænkningen ”An Aviation Strategy for Europe” med 399 stemmer for, 99 imod, mens 49 undlod at stemme.


Ole Christensen fremhæver følgende fra betænkningen: 
  • stop for 0-timekontrakter, pay-to-fly, hvor piloter selv må betale for de første mange flyvetimer, samt brugen af falske selvstændige
  • reglerne for flyselskabers hjemmebaser skal strammes for at komme regelshopping og brugen af bekvemmelighedsflag til livs
  • arbejdsmarkedets parter skal involveres i al lovgivning inden for luftfartsområdet
  • når der indgås aftaler med tredjelande som eksempelvis Golf-staterne, skal det være en forudsætning for at måtte flyve i Europa, at man overholder menneskerettighederne og fundamentale arbejdstagerrettigheder

- Med disse tiltag vil vi sikre, at Ryanair-metoder bliver fortid og give hæderlige selskaber en hjælpende hånd, så det også i fremtiden er muligt at drive virksomhed på ordentlige vilkår. Luftens ansatte vil hermed få vished om deres løn - og arbejdsvilkår, siger Ole Christensen.






Klik venligst

© Copyright 2017 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tysk transportkoncern vokser i Norden
- Tysk flyselskab har standset sine betalinger
- Tysk transportkoncern kører ad sporet mod vækst
- Aalborg får flere flyafgange til Amsterdam
- Norsk flyselskab satte ny passagerrekord og fyldte fly i juli
- Passagertallet faldt i lufthavnen i Aalborg
- Irsk lavprisflyselskab flyver til Berlin før tid
- Toldkontrol fandt over 41 millioner kopivarer
- EU-Kommissionen vil samlet afsætte 2,7 milliarder euro til 152 projekter
- Lufthavn på Djursland har høje forventninger til billetsalget på Prag-rute
- Sikkerhedschefen har ledet Rigspolitiet’s afdeling for Cyber Crime
- Lavprisflyselskab nåede højere op i juni

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst

Klik venligst