Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aarhus Havn venter at kunne byde 90.000 krydstogtgæster velkommen i år

Torsdag 9. februar 2017 kl: 11:31
Af: Redaktionen

Aarhus, der i år er Europæisk Kulturhovedstad, er blevet en attraktiv by for mange turister. Det vil afspejle sig i den krydstogtsæson, som Aarhus Havn om ganske kort tid tager hul på. Rekordmange mennesker - anslået 90.000 - vil gå i land og indtage luften samt andre gode oplevelser i den europæiske kulturhovedstad

Det tyske krydstogtskib »AIDAcare«, der har plads til 1.186 passagerer, indleder sæsonen lørdag  8. april, hvor det lægger til kaj i løbet af dagen. Derefter følger yderligere 34 anløb, som afsluttes 15. september med et besøg af det hollandske/amerikanske krydstogtskib »Koningsdam«, der har plads til 2.650 passagerer. 


De i alt 35 skibe, der kommer til Aarhus Havn i løbet af sæsonen, vil medbringe omkring 90.000 passagerer, hvilket er en fremgang på over 15 procent i forhold til i 2016 - og i øvrigt det største antal krydstogtspassagerer, der ind til videre er modtaget udenfor København.


Aarhus Havns kundechef Nicolai Krøyer peger på, at det ikke alene vil betyde noget for Aarhus i 2017, men højst sandsynligt også vil række nogle år ud i fremtiden.


- Andre byer, der har haft status af europæisk kulturhovedstad, har i de efterfølgende år oplevet en markant stigning i turismen. Derfor forventer vi også, at kulturbysåret vil have en positiv indvirkning på antallet af krydstogtspassagerer og -anløb i både 2018 og 2019 - og måske endda i længere tid frem, siger Nicolai Krøyer.  


Han oplyser, at det ser rigtig lovende ud for 2018 både i forhold til antal passagerer og antal anløb. 


De 90.000 krydstogtsgæster, der kommer til Aarhus i 2017, vurderes at have en samfundsøkonomisk effekt på ca. 140 millioner kroner og bidrage med ca. 200 job til beskæftigelsen.  




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst