Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Liberal Alliances transportminister udskyder lov om chaufføroverenskomster

Fredag 3. februar 2017 kl: 13:45
Af: Jesper Christensen

Et flertal i Folketinget har vedtaget et beslutningsforslag, der pålægger regeringen - i dag VLAK-Regeringen - at fremlægge et forslag om chaufføroverenskomster. Men VLAK-Regeringens transportminister Ole Birk Olsen (LA) vil udskyde lovforslaget til efter de igangværende overenskomster er afsluttet. Ole Birk Olsen henviser til, at politikerne ikke lovgiver på områder, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler

Sagen kan blive taget frem igen, når parterne er færdige med deres overenskomstforhandlinger i løbet af foråret, mener Ole Birk Olsen.


Forhandlingerne i Folketinget har været i gang i lang tid. Den tidligere Socialdemokratisk ledede regering var ind til regeringsskiftet i juni 2015 i gang med at lovgive på området. Arbejdet blev fortsat af V-Regerigen, fordi den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) blev pålagt at fortsætte arbejdet af et flertal i Folketinget. Hans Christian Schmidt udskød arbejdet kort før sommeren sidste år. Men flertallet står stadig bag beslutningsforslaget, så den nuværende transportminister Ole Birk Olesen har også skulle tage stilling. Det var ventet, at han ville fremsætte et lovforslag i januar. Men forslaget er ikke fremsat - og ministeren vil umiddelbart ikke komme med noget forslag, mens overenskomstforhandlingerne er i gang.


Flertallet i Folketinget mener, at der efter en dom i Højesteret - den såkaldte NORTRA-dom - hvor det blev slået fast, at hvis en arbejdsgiver er enig med et flertal af sine medarbejdere om løn- og arbejdsforhold, så er der tale om en overenskomst på området. 


Dommen i Højesteret gik imod den almindelige opfattelse af, at de store overenskomster på transportområdet - eksempelvis mellem 3F og ATL - var toneangivende og nogle, som andre skulle passe ind efter.


- Der er brug for klare retningslinjer på dette område, for ellers får vi ”Wild West” tilstande med social dumping. Jeg tror ikke, at sagen bliver afklaret i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Derfor bliver vi nødt til at gøre det lovgivningsmæssigt, siger Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn ifølge Transportmagasinet.


Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested ligger på linie med Rasmus Prehn.


- Det ville være rarest for parterne med klarhed i godskørselsloven. Vi ventet alt for længe på en afklaring. Reelt er vi henne i næste folketingssamling, og det er skidt. Højesteretsdommen betyder, at der er ingen regler er længere, siger Henning Hyllested.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst