Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk og målrettet uddannelse kan være vejen til transporterhvervet

Torsdag 12. januar 2017 kl: 12:39
Af: Redaktionen

FO-Aarhus samarbejder med Dekra AMU Center Midtjylland om et kursusforløb, der under overskriften transportdansk skal bane vejen ud på gader og stræder for mennesker fra andre lande. Kursusforløbet kan løfte tosprogede borgere - eksempelvis fra Syrien, Irak, Iran, Rumænien og Polen - fra kontanthjælp og hen imod et job i transportbranchen ved at kombinere en traditionel chaufføruddannelse med brancherelateret undervisning i dansk

Baggrunden for kursusforløbet - og samarbejdet mellem FO-Aarhus og Dekra AMU Center Midtjylland - er blandt andet, at der er eller vil opstå mangel på chauffører.


På Transportdansk får kursisterne et kørekort til bus eller lastbil hos Dekra AMU Center Midtjylland, mens FO-Aarhus tager sig af danskundervisningen af de 16 kursister, der er på et hold. 


- Før de tosprogede kursister kom til os har de oplevet mange afslag på grund af manglende faglige eller sproglige kvalifikationer. Med Transportdansk har borgerne skiftevis en dag med danskundervisning og en dag med en helt traditionel chaufføruddannelse. Kombinationen klæder de tosprogede borgere på til et godt job i transportbranchen, siger salgschef i Dekra AMU Center Midtjylland, Tina Dyrgaard og Torben Dreier, der er er skoleleder i FO-Aarhus. 


De tosprogede kursister udvikler sig eksplosivt
Shadi Alali er en af de 16 kursister, der hver eneste dag imponerer fag- og kørelærer i DEKRA AMU Center Midtjylland Peder Groes. - De tosprogede kursister er meget motiverede, og de rykker sig i hver eneste time. Kombinationen af danskundervisning og chaufføruddannelsen betyder, at kursisterne nemmere kan se en mening med at gøre sig umage, siger Peder Groes, der er fag- og kørelærer hos Dekra AMU Center Midtjylland. 


Han fremhæver, at beståelsesprocenten er enestående høj, selv når han sammenligner med danske hold. 


- Vores kursister er meget bevidste om, at vi kan hjælpe dem godt på vej mod et job i transportbranchen, hvis de både er fagligt dygtige, gode til dansk og kan begå sig på en dansk arbejdsplads. En ihærdig og målrettet indsats kan være vejen til et fast job, og det får de tosprogede borgere til at arbejde hårdt og godt i de 12 uger Transportdansk varer, forklarer Peder Groes, der sammen med Tina Dyrgaard og Torben Dreier glæder sig til at se resultaterne af Transportdansk. 


- Mange af de tosprogede kursister er allerede i gang med at tage kørekort til anhænger, farligt gods og befordring af bevægelseshæmmede. De er ihærdige, og vi er sikre på, samarbejdet bliver en succes, der får flere tosprogede borgere ud på arbejdsmarkedet, understreger Tina Dyrgaard og Torben Dreier.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst