Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Færgen fortsætter på ruten Spodsbjerg-Tårs

Mandag 19. december 2016 kl: 12:27
Af: Redaktionen

Sund & Bælt har besluttet, at rederiet Færgen fortsat skal betjene færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Den nuværende kontrakt udløber 1. maj 2018, og med beslutningen kan Færgen se frem til yderligere ti år på ruten frem til 2028 - med mulighed for at få kontrakten forlænget i yderligere to år

Færgen fortsætter på ruten Spodsbjerg-Tårs
- Vi er meget glade for fortsat at skulle varetage færgedriften mellem Lolland og Langeland, fordi vi gennem flere år har investeret markant i at skabe et meget velfungerende færgekoncept til netop overfarten Spodsbjerg-Tårs. Vi vil derfor fortsætte med at fokusere på udvikling af erhvervslivet og turismen i området. Jeg glæder mig ikke mindst på vegne af vores medarbejdere, som selvfølgelig er meget glade for udfaldet, siger John Steen-Mikkelsen, der er administrerende direktør i Færgen.

 
I 2012 indsatte rederiet de to moderne dobbeltenderfærger - tvillingefærgerne »Langeland« og »Lolland«” på ruten. Investeringen i nye færger har sammen med investeringen i havneanlæg både tredoblet kapaciteten i forhold til tidligere og løftet kundeoplevelsen så meget, at trafiktallene siden da er steget markant. I juli 2016 havde ruten de højeste trafiktal på overfarten siden etableringen af Storebæltsforbindelsen i 1998.
 

Også Sund & Bælt udtrykker tilfredshed med tildelingen af ruten til Færgen, som har varetaget færgebetjeningen af Spodsbjerg-Tårs siden 1975 og dermed fejrede 40 års jubilæum på ruten i 2015.

 
- Set i lyset af, at vi kun har haft én byder på opgaven, er det tilfredsstillende, at vi med den nye aftale opnår en besparelse på op mod 25 procent samtidig med, at den gode service fastholdes. Færgen har igennem årene leveret en meget driftssikker og stabil løsning, baseret på deres store erfaring, og vi ser frem til, at Færgen også fremadrettet opretholder en pålidelig, effektiv og god service på ruten til gavn for overfartens kunder, siger Sund & Bælts adm. direktør Mikkel Hemmingsen.

 
I udbudsmaterialet bliver færgebetjeningen af Spodsbjerg-Tårs beskrevet som en særlig samfundskritisk opgave, idet formålet er at sikre gode transportveje mellem landsdelene i Danmark. Færgen har igennem flere år investeret stort i færgeruten mellem Langeland og Lolland. I 2015 blev det således muligt at benytte BroBizz på ruten, hvilket har gjort både check-in og betaling langt hurtigere end tidligere.

 
Samtidig har rederiet investeret i markedsføringskampagnen ”De Danske Sydhavskyster” i samarbejde med fire kommuner og lokalområdets største turismeaktører, hvilket har skabt trafik på overfarten og vækst i lokalområdet. Endeligt bliver LangelandsFærgen og en lang række turismeaktører fra Langeland og Lolland promoveret via Færgens bookingportal Dansk Ø-ferie, der samler de bedste oplevelser på de danske øer.
 

Tvillingefærgerne sejler videre på ruten mellem Lolland og Langeland, da rederiet Færgen er blevet tildelt færgebetjeningen af ruten frem til 2028. Foto: Færgen.
 

Om Færgen
Færgen er Danmarks største ø-rederi og sejler i dag til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter. Færgen står desuden bag bookingportalen Dansk Ø-ferie, der samler alle de bedste oplevelser på de danske øer ét sted og gør det muligt at booke både transport, ophold og oplevelser hjemmefra. Det sker blandt andet via såkaldte ø-hop, hvor ophold på flere øer kombineres og kan finde sted under én og samme rejse.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst