Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisation sender julehilsen ud - via nettet

Mandag 19. december 2016 kl: 11:39
Af: Redaktionen

Anne Kathrine Steenbjerge, der er formand for DI Transport har sammen med branchedirektør Michael Svane sendt en julehilsen ud


De to transportfolk fra DI Transport skriver:

Juletiden er fantastisk. Vi samles i familien, spiser god mad og udveksler gaver. Smiler til børnene, der fulde af forventninger glæder sig til at se, hvad julemanden har lagt under træet.

Juletiden er også transportbranchens fest. Det er årets største rejsedag, hvor vi bevæger os på tværs af landet, hjem til familien. Og juletræerne og pakkerne er leveret af dygtige transportvirksomheder.

Det er også det tidspunkt på året, hvor vi stopper op og tænker over året, der gik. I år var der mere end 200 deltagere, da DI Transport holdt Transportens Dag. Netværk, inspiration, mobilitet, fremkommelighed og vækst og beskæftigelse er det, som vi står for i DI Transport.  

Det brede samarbejde styrker transportbranchen, og sammen har vi nået mange resultater i det forgangne år:

Infrastruktur er centralt placeret i regeringsgrundlaget, og penge er fundet til konkrete vejprojekter som en udvidelse af E45.

Analyser af Hærvejsmotorvejen, Hillerødmotorvejens forlængelse og havnetunnel i København sættes nu i gang.

En ny forening for Dansk Kollektiv Trafik har set dagens lys. Målet er at styrke den kollektiv trafik.

En længe ventet modernisering af taxiloven er på vej.

Sammen med vores forening Dansk Luftfart har vi arbejdet for en luftfartsstrategi, der skal styrke vores internationale forbindelser og dansk luftfarts konkurrenceevne.

En ny planlov kommer på plads til næste år, som vil give bedre beskyttelse af havnearealerne til gavn for erhvervslivet på havnene.

Vi har sat fokus på bedre vilkår for vejgodstransporten, modulvogntog og fremkommeligheden på vejene, og til næste år kommer en længe ventet revision af bøderne for køre- og hviletid forhåbentlig på plads.

Der er bestemt noget at glæde sig over, men vi skal også fortsætte arbejdet. Vi hører fra stadig flere virksomheder, at det bliver sværere at rekruttere medarbejdere både på kontoret, på lageret og i køretøjet.

Transportbranchen er en attraktiv branchen at arbejde i med mange udviklingsmuligheder og en afvekslende hverdag. Og transportbranchen betyder ufattelig meget for os alle sammen. Det skal vi blive endnu bedre til at fortælle om.

Så husk på, at det i julen er okay at fortælle vores børn, at julemanden kommer med pakkerne. Men husk, at transportbranchen er julemandens hjælper, når pakkerne skal ud. For vi har på alle måder en branche, vi kan være stolte af.


Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst