Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

CO2-reduktion og brændstofbesparelser kører hos LGT Logistics

Mandag 12. december 2016 kl: 12:00
Af: Redaktionen

Virksomheden LGT Logistics i Horsens har fået leveret ni nye Scania-lastbiler der er omfattet af en effektiv løsning til at reducere CO2-udledningen og udgiften til brændstof samt forbedre oppetiden - bilernes ni chauffører lægger kursen gennem et coaching-forløb med henblik på at reducere brændstofforbrug og CO2-udledning

LGT transporterer møbler fra Skandinavien til og fra Sydeuropa. Virksomheden har med de ni nye lastbiler i alt 22 Scania-lastbiler i sin flåde.


Den nye leverance er omfattet af Scania’s Ecolution-koncept, hvor der er fokus på brændstofforbruget på den enkelte lastbil med henblik på at reducere udgiften til brændstof og CO2-udledningen. Lastbilen bliver specificeret til den mest optimale aerodynamik, og der bliver tegnet en skræddersyet serviceaftale, hvor der indgår en række ekstra servicepunkter, der har særligt fokus på at reducere brændstofforbruget. Og ikke mindst indebærer konceptet, at alle chauffører bliver tilknyttet et coaching-forløb på to år.


- Vi har testet coaching-konceptet på 11 af vores chauffører de seneste tre år. Resultaterne har været så positive, at vi har valgt at udvide med ni nye Scania Ecolution, siger trafikchef Preben Ladekjær.


De nye lastbiler forventes at køre omkring 125.000 km om året, og LGT vil forholdsvis hurtigt kunne høste værdifulde erfaringer om lastbilens brændstofforbrug, miljøbelastning med videre. De får nemlig tilsendt en rapport hver måned, som viser forbruget på den enkelte lastbil helt ned til den enkelte chauffør.


- Selvom der efterhånden er kommet mere fokus på miljøet i Danmark, er det endnu ganske få virksomheder, der går hele vejen, som LGT har gjort. Mange vognmændsvirksomheder vælger for eksempel stadig alt for højtydende motorer i forhold til deres reelle behov, og så tror de, at coaching er dyrt og tager meget tid fra chaufføren, fortæller Scania salgskonsulent Jesper Christensen.


- Det er dog ikke sådan virkeligheden er, for mange virksomheder sparer mellem 20.000 - 50.000 kroner om året pr. lastbil, og vi coacher ca. 10 minutter om måneden med chaufføren, når han har tid, siger han.


En god kombination af penge og miljø
Scanias koncept passer godt ind i LGT's overordnede virksomhedsfilosofi, som handler om at tjene penge. Det betyder også meget for LGT, at de er med til at reducere den negative påvirkning, som godstransport har på miljøet.


- Vi har en klar miljøpolitik, og så oplever vi også, at flere og flere af vores kunder efterspørger miljøvenlige transporter. Vi vil gerne være konkurrencedygtige på alle niveauer, siger LGT’s administrerende direktør John Riis og forsætter:


- Og så har vi sparet 12-14 procent på brændstoffet indtil videre.


Da LGT skulle investere i nyt rullende materiel, var det nærliggende at se på Scanias udvidede miljøkoncept Ecolution by Scania, da resultaterne med coachingen havde været så positive.


- Heldigvis er der gået sport blandt chaufførerne i at køre bedst, så vi glæder os til at se endnu flere besparelse på vores brændstofbudget de næste år, siger trafikchef Preben Ladekjær og fortsætter:


- Vores chauffører er bekendt med, at de kører længere på literen, og hvad LGT sparer. De er mere miljøbevidste og trafiksikre i deres færden på landevejene. Samtidig er de med til at bibeholde danske arbejdspladser.


De nye Scania er solgt og leveret af salgskonsulent Jesper Christensen fra Scania i Horsens, som også har stået for opbygning og klargøring. Lastbilerne er finansieret via Scania Finans.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner
- Midaldrende mand kørte frontalt ind i modkørende lastbil
- To virksomheder vandt transportpris
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst