Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ø-færge får 1.000 ekstra afgange næste år

Onsdag 7. december 2016 kl: 10:14
Af: Redaktionen

Antallet af rejsende med FanøFærgen er vokset markant, siden priserne blev sat ned uden for højsæsonen. Af samme årsag får færgen mellem Esbjerg og Nordby på Fanø markant flere afgange næste år

Ø-færge får 1.000 ekstra afgange næste år
Interessen for Fanø er vokset betydeligt siden 1. september, da priserne på færgebilletter blev sat ned. Det resulterer nu i over 1.000 ekstra årlige afgange. (Foto: Thomas Skjold)
Væksten i antal passagerer og biler på færgen til og fra Fanø er vokset betydeligt mere end forventet. Samlet set er antallet af overførte personbiler i september, oktober og november steget med 20,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år.


For at kunne følge med efterspørgslen har Færgen derfor føjet over 1.000 ekstra afgange til sejlplanen for næste år. Det bringer det totale antal årlige afgange op på 30.370, hvilket gør Fanø til en af de absolut flittigst betjente danske øer, hvad angår færgetrafik.


- Vi vidste ikke præcist, hvad prisnedsættelserne ville medføre, og vi havde bestemt ikke forventet det massive tryk, vi har oplevet. Alene i november er der blevet solgt 36 procent flere standardbilletter end i samme måned sidste år, så det er en voldsom vækst, og den skal vi selvfølgelig kunne rumme. Derfor har vi taget hele sejlplanen op til revision og kommer i det nye år til at sejle meget mere end i 2016, siger Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef i Færgen.


Som en yderligere hjælp til væksten er Færgen og Fanø Kommune blevet enige om at holde FanøFærgens billetpriser i ro i de netop offentliggjorte priser for 2017. Priserne bliver ellers normalt reguleret én gang årligt i januar.


Fanøs større tilgængelighed og aftalen om de mange ekstra afgange er sød musik for Kristine Kaas Krog fra Fanø Byråd. Hun ser således Fanø som en potentiel helårsdestination, hvor den smukke natur lige så vel kan nydes i juleferien som i sommerferien. Derudover peger hun på, at den nye sejlplan vil gøre livet lettere for Fanøs pendlere med et dagligt transportbehov.


- Sammen med de andre ø-kommuner har vi kæmpet hårdt for prisnedsættelserne på færgebilletter, og det er fantastisk, at vi nu er i gang med at indføre landevejsprincippet, hvor det skridt for skridt bliver billigere at sejle. Samtidig er det vigtigt, at der nu kommer flere afgange, så den megen ekstra trafik ikke bliver en hæmsko for de lokale pendlere på øen. Derfor er vi meget glade for den gode dialog, vi har haft med Færgen, og at vi nu sammen kan præsentere en løsning, der tilfredsstiller alle, siger Kristine Kaas Krog.


Prisnedsættelserne for FanøFærgen var i første omgang gældende fra 1. september til 1. december. I det kommende år begynder de igen fra 13. marts til 11. juni og igen fra 14. august til 30. november. Med de nedsatte priser koster en returbillet med personbil 195 kroner, hvilket er en prisreduktion på op til 53 procent i forhold til normalprisen. For campingfolket er besparelserne endnu større, idet campingvogne kan medtages gratis både forår og efterår. Endeligt er det nu hele året rundt gratis at medtage cykler.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst