Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

141 meter langt og nyt ro/ro-fartøj laster vindmøllekomponenter i Esbjerg

Fredag 2. december 2016 kl: 13:16
Af: Redaktionen

141 meter langt og nyt ro/ro-fartøj laster vindmøllekomponenter i Esbjerg

Fredag lægger Esbjerg Havn kaj til, når Siemens Wind Power introducerer omverdenen for sit nye fartøj til transport af vindmøllekomponenter. Det 141 meter lange fartøj, Rotra Vente, forventes at blive en hyppig gæst i Esbjerg Havn, der er basehavn for flere vindmølleprojekter i Nordsøen, og hvor Siemens Wind Power har en samlefabrik

Indtil nu har man løftet vindmøllekomponenter fra kajen på Esbjerg Havn op på transportfartøjer med kraner. Men fremover vil man også kunne se vindmøllekomponenter blive kørt direkte ind på Siemens Wind Powers nye RoRo-skib, Rotra Vente. Det bliver lanceret fredag og skal fragte tårne, na-celler og andre vindmøllekomponenter rundt i Nordsøen og Østersøen. 


Lanceringen foregår på Esbjerg Havns Atlantkaj, og cirka 250 gæster er inviteret med til en reception og et besøg ombord på Rotra Vente. 


- På Esbjerg Havn er vi rigtig glade for at kunne byde Siemens Wind Powers nye RoRo-fartøj velkommen. Det er en rigtig spændende udvikling på markedet, som ser ud til at kunne bringe prisen på havvind endnu længere ned, siger havnedirektør Ole Ingrisch om fartøjerne, der ifølge Siemens kommer til at reducere transportomkostningerne med 15-20 procent. 


Rotra Vente kommer til at sejle mellem Siemens Wind Powers faciliteter i Hull i det østlige England, Cuxhaven i Tyskland og Esbjerg Havn - og de forskellige basehavne for vindmølleprojekterne. Siemens Wind Power har bestilt et søsterfartøj, som er specialdesignet til transporten af vinger. Det forventes at blive taget i brug til foråret. 


Esbjerg Havn har i dag 10 ro/ro-ramper og går i det nye år i gang med at bygge yderligere to ramper, som vil stå klar til brug i efteråret 2017. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst