Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ni ud af ti er tilfredse med Sydtrafik

Torsdag 1. december 2016 kl: 14:27
Af: Redaktionen

Gode ruter, busser til tiden og venlige chauffører er de vigtigste pejlemærker for tilfredse passagerer. Det leverer trafikselskabet Sydtrafik ifølge en analyse, som analysebureauet Wilke har gennemført blandt passagererne hos trafikselskabet, der står for den kollektive bustrafik i Syd- og Sønderjylland

Dermed kan Sydtrafik endnu en gang notere fremgang i tilfredsheden blandt sine kunder - buspassagerne.


Ifølge undersøgelsen svarer 90 procent af passagerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Sydtrafik. 


- Vi har som ambition at stige med 1 procent om året på den generelle tilfredshed, og det glæder mig, at vi stiger igen i år, siger Jesper Frost Rasmussen (V), der er bestyrelsesformand for Sydtrafik og 1. viceborgmester i Esbjerg.


- Vi leverer det, vi har lovet borgerne. Nu skal vi fortsætte det gode arbejde frem til 2018, så vi når målet på 92 procent passagerer, som enten er tilfredse eller meget tilfredse, siger han videre.


Ser man på fordelingen af meget tilfredse og tilfredse, så indeholder den også gode nyheder. Her er der sket en stigning fra 35 procent til 42 procent i forhold til sidste års undersøgelse.


God kundeservice er afgørende
Passagererne er også blevet spurgt om specifikke dele af busrejsen - eksempelvis chaufførens kundeservice, som scorer højest.


- Chaufførerne er vores første skanse, og når de optræder venligt og professionelt over for passagererne, smitter det af på den samlede oplevelse. Undersøgelsens flotte resultat handler i høj grad om chaufførernes gode indsats, siger Lars Berg, der er direktør for Sydtrafik.


Selv på de områder, som scorer lavest, er det ikke så skidt endda. Indeklimaet, støj i bussen og overholdelsen af køreplanen scorer som minimum karakteren god, og derfor er der god grund til tilfredse smil hos Sydtrafik.

 
Udbygning af GPS-system skal hjælpe de utilfredse
Undersøgelsen peger dog på, at koordineringen mellem busserne og mellem bus og tog, optager en del af de utilfredse passagerer. Men Sydtrafik har en løsning på den udfordring.


- I begyndelsen af 2017 kommer vi med det system, som kaldes korrespondancesikring. Det er en udbygning af vores GPS-system i busserne. Fra det nye år får chaufførerne besked på deres skærm ved rattet, hvis de skal afvente en forsinket bus eller tog. Det vil forbedre koordineringen og forbindelserne markant, siger Lars Berg.

 
Analysebureauet Wilke har lavet undersøgelsen for Sydtrafik. Wilke har spurgt 1.089 personer i ugerne 38, 39 og 40, og passagererne udgør et repræsentativt udsnit fra by- og regionalbusser i hele Sydtrafiks område. Undersøgelsen kan findes i sin helhed på sydtrafik.dk under ”Om Sydtrafik”.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst