Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Biogasanlæg ved Korskro i Sydvestjylland bliver landets største

Tirsdag 15. november 2016 kl: 13:07
Af: Redaktionen

Danmarks Grønne Investeringsfond finansierer etableringen af landets største biogasanlæg, der bliver bygget ved Korskro i nærheden af Esbjerg og forventes at stå færdigt i 2018

Bag det nye biogasanlæg står energiselskabet Nature Energy og leverandørforeningen Sydvestjysk Biogas, som repræsenterer godt 100 leverandører fra lokalområdet. Anlægget koster samlet ca. 230 millioner kroner.


Danmarks Grønne Investeringsfond har som formål at fremme den grønne omstilling ved at yde finansiering i form af lån på op til 100 millioner kroner per projekt. Korskro er det første biogasanlæg fonden har finansieret.


- Vi finansierer projekter, som bidrager til den grønne omstilling, og som har en sund økonomi. Begge dele lever biogasanlægget ved Korskro til fulde op til, siger Michael Zöllner, der er direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond. 


- Bioøkonomi er et vigtigt fokusområde hos os, og vi er derfor glade for, at vi nu at kunne finansiere vores første biogasanlæg. Vi ser meget frem til at følge både etableringen og den efterfølgende drift, siger han videre.


I fuld drift vil anlægget ved Korskro årligt kunne behandle 710.000 ton affald fra industrien, detailhandlen og landbruget. Det vil hvert år kunne sende ca. 22 millioner kubikmeter biogas på gasnettet. De mange kubikmeter biogas kan eksempelvis holde 2.000 gasdrevne bybusser kørende i et helt år.


Om Danmarks Grønne Investeringsfond
  • Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund
  • Fonden yder lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt offentlige selskaber og institutioner med videre, hvis formue er adskilt fra statens, regionernes og kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked
  • Fonden har en egenkapital på op til 200 millioner kroner samt en statsgaranteret låneramme på op til 5 milliarder kroner til medfinansiering af projekter
  • Projekterne skal som minimum levere dokumentarbar grøn omstilling og have en sund økonomi




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst