Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Iveco har sat strøm til den daglige transport

Fredag 21. oktober 2016 kl: 08:00
Af: Jesper Christensen

I forbindelse med en præsentation af en række nye Dailymodeller med opdaterede Euro 6 dieselmotorer i Finland, havde Iveco også taget en Daily Electric. Modellen var en varebil og grundlæggende identisk med den Daily Electric minibus, som Iveco viste frem på IAA i Hannover i september

Iveco har sat strøm til den daglige transport
Selvom den elektriske Daily ser ud som de andre Daily’er, er der forskelle. De to største forskelle er ikke specielt synlige - og heller ikke specielt hørbare - tværtimod. 


Den ene er den elektriske bils anderledes lyd, der ligger på en betydeligt lavere støjniveau, end selv de nye og mere støjsvage Euro 6 dieselmotorer fra Iveco. Den elektriske Daily er så støjsvag, at der er monteret et lydsignal, som kan aktiveres og lyder i situationer, hvor man kører langsomt rund om eksempelvis et hjørne, hvor der er risiko for sammenstød med mere bløde trafikanter. 


Det andet er, at den ikke har nogen gearkasse i traditionel forstand. Der er blot et enkelt gear i drivlinen, som på grund af den elektriske motor har maksimalt moment, et splitsekund efter, man trykker på speederen. Det handler blot om, hvor meget man lukker op for strømstyrken, når man træder på “gas-pedalen”.


Hvis vi sætter i gang med det sidste punkt først, så er der ikke den store forskel mellem en Daily med forbrændingsmotor og automatgear og el-motoren de første sekunder. Men så viser forskellen. Hvor man i en diesel- eller gasdrevet bil vil høre motor og gearkasse spille sammen med stigende og faldende omdrejningstal, er accelerationen i en elektrisk Daily én lang acceleration. Og det er faktisk ganske behageligt. I den testede Daily med el-motor gjorde vi også brug af en power-funktion, der sætter ekstra strøm på, så den kom ekstra i stødet - en god mulighed, når det går op ad bakke - og når der skal accelereres hurtigt.


På testruten, der løb 20 kilometer frem ad små landeveje med både sving, stigninger, fald og fartbegrænsninger ned til en lille færge, var der rig mulighed til at fornemme, hvad der skulle til at få en elektrisk Daily i stødet - og hvor det kneb lidt med kræfterne. Den elektriske Daily svarer ganske godt til den beskrivelse, som Iveco selv giver - en minibus til bytrafik og shuttle-forbindelser.


Den accelererer ganske godt og tilfredsstillende fra 0 km/t de første halvtreds-hundrede meter, når den står i power-mode og man træder speederen ned. Og accelerationen fortsætter ubrudt op til marchhastigheden. 


Når hastigheden holdes på 70-80 km/t, går det ganske godt. Men på landeveje, hvor hastigheden ligger betydeligt højere, kommer den noget til kort. Men den er heller ikke beregnet til hurtig kørsel på landeveje og motorveje.


Den elektriske Iveco har en anderledes instrumentering. En tablet placeret midt for kan løbende fortælle chaufføren, hvor mange kilometer han kan køre, Den kan også fortælle, hvor god han er ti at køre økonomisk, og om motoren kører i øko-mode eller power-mode - og om, hvor meget bilen bruger de regenerative bremsesystem, når han slipper speederpedalen. Hvor kraftigt, regenereringssystemet skal bremse, og dermed opsamle energi til batterierne, afhænger eksempelvis af, hvor meget det går ned ad bakke - og hvor stor en kommende stigning er. 


Det kan lyde kompliceret. Men det er egentligt ganske enkelt og indlysende, når man først har forstået idéen og er kommet ud at køre. Ved at bruge de regenerative bremsesystem bedst muligt, kan man forøge bilens angivne rækkevidde.


Og det er jo ikke så galt.


Om Daily Electric
Daily Electric er en “zero emission” minibus, som er ideel for kørsel i bycentre og på shuttlebus-ruter. Iveco Daily Electric leveres med batterikapacitet, der rækker til enten 100 km eller 160 km med to eller tre sodium-nikkel-clorid batterier i kombination med high-power supercapacitorer, der kan øge bussen ydeevne og øge batterikapaciteten. En supercapacitor har den egenskab, der den er hurtig at lade op, når den opsamler den bevægelsesenergi, der ellers ville være gået op i varme under nedbremsning og hurtigt kan afgive energien igen. Derudover oplader det regenerative bremsesystem også bilens batterier. Opladningssystemet i Iveco Daily Electric åbner for opladning enten med almindeligt strømstik på 24 timer, en offentlig eller privat ladestander på 10 timer eller en offentlig hurtiglader på 2 timer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst