Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Hvad sagde S’ transportminister om regler for varebiler

Tirsdag 18. oktober 2016 kl: 09:20
Af: Jesper Christensen

Venstres transportminister Hans Christian Schmidt benyttede mandag udtalelser om regler for godstransport med varebiler fra den tidligere socialdemokratiske transportminister Magnus Heunicke til at sende problemstillingen i udvalg. Ser man, hvad Magnus Heunicke sagde den gang i november 2014, da Dansk Folkeparti ville have den daværende SR-Regering til at lovgive på området, er sagen mere nuanceret. Magnus Heunicke var den gang indstillet på at tage initiativer på området - ud fra et udredningsarbejde, som på det tidspunkt var sat i gang

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 var der enighed om følgende:

»Det skal undersøges om, der kan skabes bedre og mere fair vilkår på markedet for varebiler, der kører med gods for fremmed regning, med særligt fokus på de områder, hvor der er tegn på, at der er problemer med løn- og arbejdsvilkår. Aftaleparterne noterer derfor, at regeringen vil iværksætte en analyse af konsekvenserne ved at indføre en tilladelsesordning for varebiler, der indebærer, at de omfattes af krav om løn- og arbejdsvilkår svarende til det, der gælder for lastbiler over 3,5 ton. Analysen skal særligt afdække de økonomiske konsekvenser for erhvervet og staten, udenlandske erfaringer med regulering af varebiler, samt i givet fald undersøge de EU-retlige aspekter ved at omfatte udenlandske varebiler af en tilladelsesordning.«


Både udvalgsarbejde og lovgivningsinitiativer blev sat på standby - eller indstillet - da regeringsmagten skiftede i juni sidste år. Men i foråret kunne Socialdemokraterne samle flertal - med støtte fra Dansk Fokeparti - for at pålægge den nuværende V-Regering at genoptage arbejdet med at lovgive på området. For selvom Socialdemokrater, Enhedslisten, Radikale og SF - sammen med de øvrige partier til højre i Folketinget stemte imod Dansk Folkeparti’s forslag i februar 2015, var der den gang flertal for at se på området - og komme med en eller anden form for regelsæt ud fra resultatet af det udredningsarbejde, der var sat i gang.


Men mandag lød det fra den nuværende transportminister Hans Christian Schmidt, at han ville sende spørgsmålet om regler for godstransport med varebiler til et udvalg, som han vil nedsætte med repræsentanter fra branchen.


Hans Christian Schmidt brugte blandt andet udtalelser fra sin forgænger Magnus Heunicke til at argumentere for beslutningen.


Hans Christian Schmidt havde været i Folketingets arkiver - eller fået en af sine medarbejdere til det - og plukket følgende fra Magnus Heunickes ministertale:

”Det vil være vigtigt, at omkostningerne for myndighederne og erhvervet ved tilladelsesordningen står mål med den effekt, som reguleringen har. Det er jo vigtigt, for vi skal ikke indføre unødvendig regulering, som går ud over virksomhedernes økonomi.”

”Forslagsstillerne fremhæver her i dag problemer med illegal arbejdskraft, sort arbejde og social bedrageri som en bevæggrund for at indføre en tilladelsesordning. Her skal man jo være opmærksom på, at en tilladelsesordning jo netop ikke vil rette op på det problemfelt. Når der er tale om snyd, når der er tale om bedrageri, så er der behov for en helt anden type indsats, som skal komme fra politi og skattemyndigheder.”


Men hvad sagde Magnus Heinicke i den tale, de to ovennævnte citater er taget fra:

Lige før og efter det første citat siger Maguns heunicke:

Set fra min stol er der to afgørende krav, som skal stilles til sådan en ordning. For det første må formålet med en tilladelsesmodel være at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne. Det er på det område, jeg kunne være mest bekymret for at problemerne er. Og det er jo også på det område, at modellen i godskørselsloven har en relevans.

Til gengæld mener jeg ikke, at det at lade varebiler være omfattet af den samlede lov, f.eks. at der skal stilles krav om flere kurser til chaufførerne, vil have effekt på flere af de bevæggrunde, som forslagsstillerne nævner i forslaget. Det drejer sig bl.a. om at forhindre anvendelse af illegal arbejdskraft, sort arbejde og socialt bedrageri, men det vender jeg tilbage til.

For det andet mener jeg, at det vil være vigtigt, at omkostningerne for myndighederne og erhvervet ved tilladelsesordningen står mål med den effekt, som reguleringen har. Det er jo vigtigt, for vi skal ikke indføre unødvendig regulering, som går ud over virksomhedernes økonomi. I Folketinget er der jo bred enighed om, at vi i den grad har brug for vækst og udvikling af produktiviteten i samfundet, og det bidrager selvsagt ikke positivt at indføre flere administrative byrder.


Og før det andet citat:

Jeg siger ikke, at man ikke kan diskutere en ny regulering. Det er præcis det, vi gør: Vi undersøger, hvilken form for regulering der vil være relevant. Men når vi så træffer beslutningen, skal vi være sikre på, at den virker på den helt rigtige måde.

Forslagsstillerne fremhæver her i dag problemer med illegal arbejdskraft, sort arbejde og socialt bedrageri som en bevæggrund for at indføre en tilladelsesordning. Her skal man jo være opmærksom på, at en tilladelsesordning jo netop ikke vil rette op på det problemfelt. Når der er tale om snyd, når der er tale om bedrageri, så er der behov for en helt anden type indsats, som skal komme fra politi og skattemyndigheder.


Magnus Heunicke afslutter sin tale med at pege på, at den daværende SR-Regering ikke er “…afvisende over for at indføre en tilladelsesordning for varebiler. Vi er præcis ved at undersøge, hvordan en sådan kan se ud i praksis.



Interesserede kan læse hele Magnus Heunickes tale fra november 2014 nedenfor - og se mere om forhandlingerne om Dansk Folkeparti’s beslutningsforlag fra 2014 her:


Fra Folketinget's arkiv:

Transportministeren (Magnus Heunicke) :
Tak for det. Det her beslutningsforslag pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler under 3,5 t,på hvilke der udføres godskørsel for fremmed regning, omfattes af bestemmelserne i godskørselsloven.


Retstilstanden i dag er sådan, at tilladelseskravet i godskørselslovgivningen kun omfatter lastbiler, det vil sige køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3,5 t. Det betyder, at lastbilsvirksomheder skal opfylde krav om ikke at være dømt for strafbare forhold af betydning, opfylde faglige kvalifikationer og krav om egenkapital. Indehaveren af en tilladelse skal også følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de kollektive overenskomster.


Der er en betydelig mindre regulering af varebiler end af lastbiler over 3,5 t. Varebiler er kun underlagt de almindelige krav til virksomheder om at blive tilmeldt CVR-registeret og blive momsregistreret.


Det er ikke nogen ny idé, at varebiler skal omfattes af flere krav. Det har været drøftet i flere år. Derfor fik Transportministeriet tilbage i april 2013 udarbejdet en konsulentrapport om spørgsmålet, og hvis man hiver den frem, vil man se, at den bl.a. konkluderer, at 2,9 pct. af det samlede antal varebiler bruges til kørsel for såkaldt fremmed regning. Det svarer til cirka 12.400 varebiler ud af de i alt 427.000 varebiler, som er i Danmark opgjort den 1. januar 2012. Der er generelt en lille konkurrence mellem lastbiler og varebiler, som i vid udstrækning betjener forskellige dele af godsmarkedet.


Et tilladelseskrav vil medføre en øget administrativ byrde for både erhvervslivet og myndighederne, og fra rapportens konklusioner kan jeg nævne, at de fleste EU-lande ikke har regulering af varebiler, selv om det dog ses visse steder. I aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om finansloven for 2015, altså den netop indgåede finanslov, står der følgende, som jeg her citerer fra aftaleteksten:


»Det skal undersøges om, der kan skabes bedre og mere fair vilkår på markedet for varebiler, der kører med gods for fremmed regning, med særligt fokus på de områder, hvor der er tegn på, at der er problemer med løn- og arbejdsvilkår. Aftaleparterne noterer derfor, at regeringen vil iværksætte en analyse af konsekvenserne ved at indføre en tilladelsesordning for varebiler, der indebærer, at de omfattes af krav om løn- og arbejdsvilkår svarende til det, der gælder for lastbiler over 3,5 ton. Analysen skal særligt afdække de økonomiske konsekvenser for erhvervet og staten, udenlandske erfaringer med regulering af varebiler, samt i givet fald undersøge de EU-retlige aspekter ved at omfatte udenlandske varebiler af en tilladelsesordning.«


På den baggrund vil regeringen nu igangsætte en sådan undersøgelse, men jeg vil godt knytte nogle kommentarer til, hvad jeg synes er væsentligt, når det skal afgøres, om det er fornuftigt at indføre en tilladelsesmodel.


Set fra min stol er der to afgørende krav, som skal stilles til sådan en ordning. For det første må formålet med en tilladelsesmodel være at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne. Det er på det område, jeg kunne være mest bekymret for at problemerne er. Og det er jo også på det område, at modellen i godskørselsloven har en relevans.


Til gengæld mener jeg ikke, at det at lade varebiler være omfattet af den samlede lov, f.eks. at der skal stilles krav om flere kurser til chaufførerne, vil have effekt på flere af de bevæggrunde, som forslagsstillerne nævner i forslaget. Det drejer sig bl.a. om at forhindre anvendelse af illegal arbejdskraft, sort arbejde og socialt bedrageri, men det vender jeg tilbage til.


For det andet mener jeg, at det vil være vigtigt, at omkostningerne for myndighederne og erhvervet ved tilladelsesordningen står mål med den effekt, som reguleringen har. Det er jo vigtigt, for vi skal ikke indføre unødvendig regulering, som går ud over virksomhedernes økonomi. I Folketinget er der jo bred enighed om, at vi i den grad har brug for vækst og udvikling af produktiviteten i samfundet, og det bidrager selvsagt ikke positivt at indføre flere administrative byrder.


Jeg siger ikke, at man ikke kan diskutere en ny regulering. Det er præcis det, vi gør: Vi undersøger, hvilken form for regulering der vil være relevant. Men når vi så træffer beslutningen, skal vi være sikre på, at den virker på den helt rigtige måde.
Forslagsstillerne fremhæver her i dag problemer med illegal arbejdskraft, sort arbejde og socialt bedrageri som en bevæggrund for at indføre en tilladelsesordning. Her skal man jo være opmærksom på, at en tilladelsesordning jo netop ikke vil rette op på det problemfelt. Når der er tale om snyd, når der er tale om bedrageri, så er der behov for en helt anden type indsats, som skal komme fra politi og skattemyndigheder.


En anden baggrund for forslaget er ifølge forslagsstillerne at sætte ind over for en skævvridning af markedet i forhold til lastbiler. Her vil jeg gerne fremhæve i lighed med undersøgelsen fra 2013, at der ikke er tegn på, at der er en stor konkurrence mellem lastbiler og varebiler. Varebiler og lastbiler betjener i stor udstrækning forskellige markeder, og derfor udgør forskellen i krav til de forskellige typer køretøjer heller ikke et stort problem for konkurrencesituationen mellem de to erhverv. Men som det fremgår af finanslovsaftalen, er regeringen overhovedet ikke afvisende over for at indføre en tilladelsesordning for varebiler. Vi er præcis ved at undersøge, hvordan en sådan kan se ud i praksis. I lyset af, at det nu er aftalt, at den her analyse af konsekvenserne ved at indføre en sådan ordning skal gennemføres, vil jeg hermed afvise forslaget.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst