Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION OM TRANSPORTMINISTERENS UDVALG OM VAREBILER:

Det er endnu et hjørnespark fra ministeren

Mandag 17. oktober 2016 kl: 23:13
Af: Jesper Christensen

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil have nedsat et udvalg, der skal vurdere behovet for ordnede forhold for kurer- og varebiler. Vognmandsorganisationen DTL, der har en specialforening for kurer- og varebiilvognmænd, kalder transportministerenes udspil for endnu et hjørnespark i spillet om regler for godstransport med varebiler under 3,5 ton

Hans Christian Schmidt er efter DTL’s opfattelse ved at udvikle sig til en sand mester i disciplinen hjørnespark i sagen om manglende lovinitiativer på kurer- og varebilsområdet 


- Først valgte ministeren at stoppe det udredningsarbejde, den tidligere SR-Regering havde sat i gang. Så modarbejdede man det i folketingssalen og pustede sagen op til at ville berøre flere hundredetusinder negativt - selv om tallet reelt er ca. fem tusinde, heraf en stor del som selv ønsker regulering. Da ministeren fik et flertal imod sig og blev pålagt at komme med et lovinitiativ, henviste ministeren til, at han ville vente på EU og først kunne komme med et lovinitiativ langt ind i 2017. Da han mødte kritik for dét hjørnespark, vælgte ministeren så at lave et nyt: Nu skal der nedsættes et udvalg. Ministeren er ved at være godt rutineret i dødboldsituationerne, men det bringer ikke kurer- og varebilsbranchen fremad, siger DTL-direktør Erik Østergaard.


Næstformanden i transportudvalget, Dansk Folkepartis Kim Christiansen, truer ifølge dagbladet Jydske Vestkysten med, at flertallet uden om regeringen selv fremsætter og vedtager lovændringerne uden om regeringen. 


- Jeg synes ikke, det er rimeligt, og det er helt uhørt, at transportministeren ikke tager det alvorligt, hvad et flertal har vedtaget, siger Kim Christiansen ifølge JyskeVestkysten. 


Dansk Folkepartis transportordfører har selv tidligere stillet forslag om en regulering. Det blev dog afvist af et meget stort flertal i Folketinget. Den gang i begyndelsen af 2015 havde den daværende SR-Regering sat et udredningsarbejde om varebilsområdet i gang - et arbejde som blandt andet Enhedslisten ville afvente resultatet af.


Erik Østergaard erklærer sig helt enig med Kim Christiansen.


- Ministeren står jo med et valg: Enten ser han gennem fingre med socialt bedrageri, manglende arbejdsmiljø, manglende trafiksikkerhed, fusk med moms og skat og med social dumping og unfair konkurrence - eller også går ministeren aktivt ind i kampen for et bare rimelig reguleret og ordnet varebilsmarked. En lang række af virksomhederne - både små og store, der agerer på dette marked med varebilskørsel for fremmed regning, efterlyser selv en regulering. Så vi kan ikke tolke ministerens mange krumspring som andet end uvilje, siger Erik Østergaard.


Opfordring: Kridt skoene minister
Det aktuelle forslagsstiller, Christian Rabjerg Madsen, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, er heller ikke imponeret over ministeren.


- Ministeren må kridte skoene, komme i gang og vise respekt for det flertal i Folketinget, som i modsætning til ministeren er klar til at skride ind overfor social dumping i varebilsbranchen. Det er simpelthen for dårligt, at ministeren tilsidesætter et bredt folketingsflertal ved at skyde beslutningsforslaget til hjørne, har Christian Rabjerg Madsen sagt.


- At Trafikstyrelsen ikke kan finde midler til at ansætte en håndfuld medarbejdere er ikke en ordentlig forklaring, siger DTL’ administrerende direktør Erik Østergaard og fortsætter:


- Det er, som alt andet, et spørgsmål om prioritering. Der er også en række besparelser i form af mindre socialt bedrageri og konsekvenser af social dumping samt skatte- og momsindtægter osv, der skal medregnes. Det er bare at komme i gang.


Interesserede kan læse mere om beslutningsforslaget, der i foråret pålagde V-Regeringen at komme med et lovforslag på området, her:

Socialdemokraterne: Godskørsel med varebiler skal ind under godskørselsloven


Hvis man er interesseret i at vide mere om det beslutningforslag, som Dansk Folkeparti fremsatte og som blev afvist af alle øvrige partier i januar 2015 under SR-Regeringen, kan man se udvalgsbetænkningen her:









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Tysk transport- og logistik-koncern overtager samarbejdspartner

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst