Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Thermo King lancerer intelligente løsninger til fremtidens køletransport

Torsdag 22. september 2016 kl: 20:02
Af: Redaktionen

På den igangværende transportmesse i Hannover - IAA 2016 - er en af de mange udstillere Thermo King. På Thermo king’s stand kan man eksempelvis se og høre om en ny køle-platform - SLXi-trailer

- I dag på IAA lancerer Thermo King en serie af løsninger til lastbil og trailer, herunder den nye SLXi-køleplatform til enkelt- og multi-temperaturtrailere, som er designet til at imødegå nutidens krav om brændstofeffektivitet, intelligens, tilslutningsmuligheder og bæredygtighed, siger Karin De Bondt, vicepræsident og administrerende direktør for Truck, Trailer og Bus hos Thermo King i Europa, Mellemøsten og Afrika.

 
Op til 20 procent brændstofbesparelser og telematik som standard
Thermo King fremhæver, at SLXi-platformen til køletrailere med enkelt- og multi-temperatur blev udviklet med særligt fokus på enhedens intelligens, kommunikationskapaciteter, brændstofforbrug og temperaturstyring.
 

- Vi har samarbejdet med hundredvis af kunder og forhandlere for at forstå de faktiske omgivelsesbetingelser, temperaturer og driftsmodeller ved forskellige typer last i daglig brug, siger David O'Gorman, der er produktchef hos Thermo King. 


- Vi har lyttet og derefter brugt tusindvis af timer på forskning og udvikling for at designe nye funktioner og forbedringer for det næste niveau af køletrailerplatforme, SLXi'en, siger ahn videre.

 
SLXi adskiller sig på følgende områder:

Større brændstofeffektivitet
i faktiske driftsbetingelser med brændstofbesparelser på 10 til 20 procent sammenlignet med forgængeren.
 
Forbindelse døgnet rundt med telematik som standard: Efter overtagelsen af Celtrak i oktober 2015 er SLXi branchens første fuldt telematiske køletrailerenhed, som giver fuldt overblik over enheden og godset med Thermo Kings nye TK BlueBox-kommunikationsenhed og Bluetooth som standard.
 
Fjernstyring og dataadgang: TK BlueBox indsamler og lagrer enhedsdata, som er tilgængelige via en gratis app på en smartphone eller Bluetooth-enhed. På denne måde opnås tovejskommunikation som muliggør administration af enheden og adgang til kritiske data i realtid. Brugerne kan fjernadministrere afrimning, pre-trip, temperaturindstilling og yderligere indstillinger af driftstilstand uden kontrakt eller abonnement.
 
Forbedret temperaturkontrol: Takket være den forbedrede SR-3-kontrolenhed bliver nøjagtigheden på 0,1 °C ved både temperaturindstilling og display.
Større temperaturkontrol og optimeret brændstofforbrug på grund af mere fleksible og bredere temperaturbånd i tilstanden Cycle-Sentry.
I multitemperaturmodeller reducerer PTC (Precision Temperature Control) temperaturafvigelsen med 80 procent i forhold til tidligere teknologi og opretholder, afhængigt af driftsbetingelserne, temperaturen i kølerummet inden for ca. 0,15 grader. PTC giver en automatisk forudindstilling af kapacitetsmodulationen og temperaturstyringen for at sikre et optimalt miljø i det midterste og bagerste trailerrum, hvor 95 procent af kunderne transporterer ferskvarer.
 
Lavere miljøpåvirkning: Den nye SLXi-serie er fyldt med egenskaber, som gør, at transportvirksomhederne kan mindske deres miljøpåvirkning markant:
Lavere motorhastigheder og lavere brændstofforbrug på grund af en 27 procent større kondensator.
Den årlige CO2-emission for SLXi er reduceret med 2,4 ton, og NOx-udstødningsemissionen med 15 procent sammenlignet med forgængeren. 
R-452A-kølemiddel mindsker det globale opvarmningspotentiale (GWP) med ca. halvdelen sammenlignet med det eksisterende R-404A.
 

Som en yderligere fordel for kunderne og branchen giver SLXi-designet fleksibilitet og mulighed for at integrere yderligere teknologier senere.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst