Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

TUR: Modernisér prøve for store kørekort

Torsdag 22. september 2016 kl: 10:04
Af: Redaktionen

Erhvervsskolerne oplever, at der er mange udfordringer, når AMU-kursister og EUD-lærlinge skal erhverve det store kørekort til enten lastbil, bus eller taxa i forbindelse med et kursus- eller uddannelsesforløb. Med udgangspunkt i et nyt notat, som er udarbejdet af Transporterhvervets Uddannelser (TUR), er arbejdsmarkedets parter enige om, at det er nødvendigt at modernisere prøveafviklingen for at erhverve det store kørekort.

Meget lang sagsbehandlingstid, ufleksible ventetider ved prøvestederne og gammeldags prøveformer er nogle af hovedoverskrifterne for, hvordan det i dag er at tage det store kørekort til enten lastbil, bus eller taxa. Tilsammen skaber det dårlige rammer og uhensigtsmæssige forhold for AMU-kursister og EUD-lærlinge. Det er et problem, som giver stor frustration både for skoler, kursister og lærlinge og i transportbranchen. Samtidig forhindrer udfordringerne at virksomhederne kan få tilført ny arbejdskraft, når der er brug for den. Det skriver Transporterhvervets Uddannelser


Løs udfordringerne
Udfordringerne i forbindelse med erhvervelse af det store kørekort er kortlagt i et nyt notat, som Transporterhvervets Uddannelser (TUR) har udarbejdet på opfordring fra DI og 3F Transportgruppen.
Arbejdsmarkedets parter har længe været enige om, at det er på tide at ændre de uholdbare forhold for prøveafviklingen og komme udfordringerne til livs. Ambitionen er, at de nuværende forhold skal moderniseres, så de er funktionelle for kursister og lærlinge, og så de passer til branchens behov.


Notatets hovedpunkter


1. Procedurer omkring godkendelse af ansøgning om kørekort (ansøgning om fornyelse af kørekort)
Kommunens borgerservicekontor står for at godkende og beramme køreprøver, men hvis der er anmærkninger i kursistens eller lærlingens lægeattest, bliver sagen sendt til to kørekortcentre, et i øst og et i vest. Der er flere eksempler på ekspeditionstider på over et år, både i forbindelse med erhvervelse af nyt kørekort og i forbindelse med fornyelse af kørekort.


2. Ventetider ved prøvestederne

Generelt er der ikke de store problemer med ventetider på at komme op til køreprøve. Men i København Politikreds er der stadig så lange ventetider, at erhvervsskoler og privatskoler sender deres elever til andre politikredse for at aflægge køreprøve. Sådan har situationen været længe.


3. Køreprøvernes form og indhold, især teoriprøven
Der er flere udfordringer, når det gælder køreprøvernes form og indhold. Især teoriprøven kan kritiseres for at være gammeldags.
På de fleste prøvesteder bliver teoriprøven afholdt med en disk og oplæsning, og kun to steder kan man aflægge prøven på en computer. Det giver både etniske danskere og især ikke-etniske danskere store udfordringer. Både form, indhold og metodik bør blive ændret, så prøveformen bliver moderne. For otte år siden tilbød TUR at levere et fuldt moderne, digitalt prøvesystem inden for et halvt år. Det afslog politiet, fordi man selv ville udvikle et system, men det er endnu ikke sket. Erhvervsskolerne peger på, at en del kursister og lærlinge, især ikke-etniske danskere, kan ofte have svært ved at forstå den prøvesagkyndiges spørgsmål i den praktiske prøve. Men hvis alle prøvesagkyndige følger politiets vejledning for prøvesagkyndige, vil det afhjælpe problemet.


4. Buskøreprøvens berettigelse i dagens Danmark
Køreprøverne til Bus erhverv og Taxi erhverv bliver afviklet efter en dansk særregel, som bl.a. kræver, at prøverne bliver afviklet på dansk. I forbindelse med EU-afreguleringsindsatsen har arbejdsmarkedets parter indmeldt særregel og indstillet, at den bliver afskaffet. Desuden er der stor forskel på dumpeprocenterne mellem de forskellige politikredse. For eksempel er der på Bus erhverv teori en dumpeprocent på 50 pct. i København, mens dumpeprocenten i Sydøstjylland er på 19 pct.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst