Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Offentlig høring om Femern-forbindelsen er afsluttet i Tyskland

Fredag 26. august 2016 kl: 10:57
Af: Redaktionen

Femern A/S’ opdaterede ansøgning om byggetilladelse til Femern-tunnelen på tysk område har været i offentlig høring i Tyskland fra 12. juli og frem til 26. august. Høringen er nu slut, og Femern A/S vil i de kommende uger modtage de flere tusinde høringssvar

I høringsperioden har privatpersoner, virksomheder og organisationer haft lejlighed til at granske de forbedringer af ansøgningsmaterialet, som er blevet foretaget på baggrund af den første høring af ansøgningen om byggetilladelse i 2014-15.


Den uafhængige høringsmyndighed i Kiel, der er ansvarlig for høringen, er ved at registrere alle de indkomne høringssvar.


Den opdaterede ansøgning har i trykt udgave været fremlagt på rådhuse på øen Fehmarn og i kommunerne langs linjeføringen for den nye tyske jernbane fra Fehmarn til Lübeck. Dokumenterne har også været tilgængelige på en særlig hjemmeside.


- Vi ser nu frem til, at høringsmyndigheden fremsender alle indsigelser til os i september. Herefter vil vi gå i gang med at analysere høringssvarene og sammen med myndighederne i Slesvig-Holsten vurdere de næste skridt i processen. Vi i Femern A/S og vores medansøger på den tyske side, LBV Lübeck, skal besvare hvert enkelt spørgsmål. Vi står klar med vores hold af interne og eksterne tyske eksperter til at give fyldestgørende svar på alle de rejste spørgsmål, siger Claus Dynesen, projektdirektør i Femern A/S.


Ansøgningen om myndighedsgodkendelse af den tyske del af Femern Bælt-tunnelen blev indgivet til godkendelsesmyndigheden LBV Kiel i oktober 2013 og var i offentlig høring i 2014-15. På baggrund heraf er ansøgningen blevet opdateret og sendt i fornyet høring.


- Efter den første høring har vi været ansøgningen grundigt igennem. Det er en kompliceret proces, men vi er fortrøstningsfulde, siger Claus Dynesen.


Femern-forbindelsens tyske del skal godkendes af de tyske myndigheder, før byggeriet kan gå i gang. I Danmark blev Femern-forbindelsens danske del godkendt af Folketinget med anlægslovens vedtagelse i 2015.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst