Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Scania løftede sløret for sine nye lastbiler

Onsdag 24. august 2016 kl: 09:57
Af: Redaktionen

Scania løftede sløret for sine nye lastbiler

Tirsdag lod den svenske lastbilproducent Scania tæppet gå og præsenterede sine nye lastbil-serier for publikum. Det skete over nettet med udgangspunkt i Paris. De første model-serier, der bliver sendt ud på landevejene er en fortsættelse af den nuværende R-serie og så en ny S-serie, der har helt fladt gulv i førerhuset

Scania har gennem de seneste ti år arbejdet på udviklingen af de nye lastbiler, der repræsenterer de nyeste landvindinger inden for bilteknologi til tunge lastbiler. Sammen med opkoblede serviceydelser kan Scania tilbyde en endnu mere optimeret totaløkonomi for det enkelte køretøj og vognmændene.


I forbindelse med introduktionen af de nye lastbil-serier kommer Scanias med løfte til sine kunder.


De skal med den nye lastbilgeneration altid være i stand til at udføre deres arbejde på den mest bæredygtige og lønsomme måde uanset branche og anvendelsesområde. 


Scania har investeret 20 milliarder svenske kroner
Udviklingen af det nye lastbilprogram har kostet Scania omkring 20 millarder svenske kroner. Der er blevet gennemført over 10 millioner kilometers testkørsel i forbindelse med udviklingsarbejdet, der har haft fokus på at sikre kunderentabilitet gennem nøje tilpassede transportløsninger i form af bæredygtige produkter og serviceydelser.

På den brændstoføkonomiske og milljømæssige side bruger de nye lastbiler typisk 5 procent mindre brændstof, end de nuværende tilsvarende modeller


Produktionen af den nye lastbil starter på Scania’s seneste produktionsanlæg i Södertälje. I første omgang fokuserer Scania på køretøjer og serviceydelser til langturstransport, men yderligere valgmuligheder præsenteres kontinuerligt ligesom flere og flere af Scanias produktionsanlæg begynder at producere den nye model.


De umiddelbart mest synlige nyheder er de nye førerhuse.

- Men den virkelige innovation består i, at vi nu introducerer nye teknologier, serviceydelser og viden, som vil hjælpe vores kunder med at få et endnu bedre overblik over både deres omkostninger og omsætning, siger Henrik Henriksson, der er Scania’s øverste chef og administrerende direktør.


- Det mål, som vi opstiller for vores kunder, er, at de skal være i stand til at opnå bæredygtig rentabilitet, uanset transportopgave og arbejdsforhold. Vores kunders køretøjer udgør altid en del af et større hele. Scania favner dette gennem kvalitet, tilgængelighed og en række af fysiske eller opkoblede serviceydelser. Vores nye udvalg af produkter og serviceydelser sætter nye standarder for oplevelse af ”premium” inden for lastbilsbranchen, siger han videre.


Scania præsenterer sit nye program i forskellige faser med fokus på forskellige kundesegmenter efter en nøje planlagt tidsplan. Lanceringerne fortsætter efter den første afsløring i Europa med yderligere modeller og kombinationer, og introduktionsforløbet slutter med samtidige præsentationer på markederne uden for Europa. 


Ved præsentationen i Paris tirsdag aften deltog omkring 1.500 specielt indbudte gæster.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst