Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Innovation og effektivisering skal nedbringe transporterhvervets CO2-udslip

Onsdag 17. august 2016 kl: 12:24
Af: Redaktionen

EU-Kommissionen har fremlagt sin lavemissionsstrategi for transportbranchen. Startegien lægger vægt på blandt andet biobrændsel, nye innovative investeringer og energieffektive køretøjer. Transportorganisationen ITD hilser strategien velkommen og peger på, at man efter organisationens opfattelse skal huske på, at transportvirksomhederne kun kan vælge blandt teknologi, der er tilgængelig, og at det skal være til en pris, hvor konkurrenceevnen bevares. ITD peger blandt andet på el-drift som en del af løsningen

- Transport- og logistikbranchen er klar til at tage udfordringen op og implementere nye miljøvenlige løsninger, men i sidste ende er det ikke transportvirksomhederne, der producerer de nye teknologier. Det er derfor i høj grad op til politikerne at styre udviklingen i den rigtige, siger chefkonsulent i ITD, Jørn-Henrik Carstens.


Han peger på, at det ifølge ITD bør foregå på europæisk plan, så nationale tiltag i eksempelvis Danmark ikke ødelægger konkurrenceevnen for danskejede virksomheder.


EU’s overordnede målsætning er at reducere CO2-emissioner med 39 procent frem mod 2030 i forhold til 2005. Her skal transporterhvervet reducere sin udledning med 30 procent. For at nå reduktionsmålene er det afgørende, at der er maksimalt fokus på samspillet mellem transportformerne.


- Det er også vigtigt, at vi fortsætter med at effektivisere på alle fronter, siger han og fremhæver effektiv logistik og energieffektive køretøjer med øget vægt, areal og volumen, så det enkelte vogntog transporterer mest muligt, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.


Han preger også på, at lastbilsproducenterne allerede er i gang med at omstille sig til fremtidens miljøkrav.


- Der er rigtig mange spændende perspektiver i eldrift, om løsningen er batterier, induktion, luftledninger, brint eller noget helt femte, tør jeg ikke spå om. Men jeg er ikke i tvivl om, at eldrift bliver én af løsningerne i fremtidens transport, siger Jørn Henrik Carstens og fortsætter:


- Vi bør herhjemme følge i svenskernes fodspor og byde os til som testcenter, så danske innovations- og teknologivirksomheder kan være med til at levere fremtidens løsninger, og den danske transport- og logistiksektor kan være med i forreste række. Det vil ikke kun gavne miljøet, men også skabe vækst og arbejdspladser.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst