Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skagen kan se frem til fredag som den største krydstogtdag nogensinde

Tirsdag 19. juli 2016 kl: 08:00
Af: Redaktionen

Fredag 22. juli anløber to krydstogtskibe Skagen Havn med op til i alt 3.275 passagerer ombord. Det er det største antal krydstogtgæster, der hidtil har besøgt Skagen på én dag

Allerede klokken syv om morgenen ankommer det tyske skib »Mein Schiff 4« med omkring 2.500 gæster ombord til Krydstogtkajen i Skagen for første gang. Skibet er fra rederiet TUI Cruises i Tyskland og blev søsat i 2015. »Mein Schiff 4«, der er på 99.500 BT, er 293 meter langt og har en besætning på 1.000 personer.


Skibet har været på en 18 dages rejse til Norge, Færøerne og Island, inden det anløber Skagen. Klokken 15 afsejler »Mein Schiff 4« igen mod Kiel.


Klokken otte anløber luksus skibet »Seven Seas Voyager« fra rederiet Regent Seven Seas Cruises Pier 10. Ombord er 769 gæster og 447 besætningsmedlemmer fra hele verden. Skibet er bygget i 2003 og er på 42.363 BT. 


»Seven Seas Voyager« gæstede Skagen første gang i juni 2015. Besøget i Skagen er sidste stop på et 48 dages cruise i Europa. »Seven Seas Voyager« afsejler mod København klokken 18. 


De mange krydstogtgæster skal på omkring 50 ture rundt i Skagen og langs både vestkysten og østkysten af Nordjylland, så det bliver en travl dag både på Skagen Havn, i Skagen By og i store dele af Nordjylland.


Havnedirektør Willy B. Hansen glæder sig til fredag 22. juli.

- Vi har ved flere lejligheder vist, at vi er i stand til at håndtere to krydstogtskibe på én gang. Det er utrolig positivt, at vi er nået op på så stort et antal krydstogsgæster på én dag. Det betyder virkelig noget for økonomiskabelsen i lokalsamfundet, siger han og fortsætter:

- Vi har arbejdet fokuseret med destinationsudvikling af Skagen både i forhold til guider, modtagefaciliteter, infrastruktur og det bagvedliggende netværk, som kan håndtere den nye passagerrekord, som vi slår igen i 2017. Jeg tror, vi vil se flere store skibe med et stort antal gæster i fremtiden, fordi trenden i branchen er, at der bygges rigtig mange skibe lige nu på 290 – 330 meter. Havnen er med den seneste udvidelse dimensioneret, så den passer til netop disse skibe på op til 340 meter, så vi har fremtidssikret investeringerne i udvidelsen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst