Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aarhus Havn oplever markant vækst

Tirsdag 19. juli 2016 kl: 01:02
Af: Redaktionen

Mens det i sidste uge fremgik af medierne, at de danske havne er trængt på godsomsætningen, går det den anden vej på landets største erhvervshavn, som netop har realiseret en stigning i godsomsætningen på 11 procent i første halvår af 2016

Det betyder, at der er løftet 4,2 millioner ton gods over kajerne i Aarhus i løbet af de seneste seks måneder. 


- Vi har ganske vanskeligt ved at genkende de mørke toner, der lyder om vores branche, både når man taler om en afmatning i godsomsætningen og om overskydende kapacitet. Her i Aarhus har vi i flere år i træk haft vækst i godsomsætningen, og desuden mangler vi kapacitet, hvorfor vi også for nylig har besluttet, at bygge en helt ny Omniterminal, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.


Fremgangen i godsomsætningen er ikke blot båret af et enkelt område. Der er vækst på alle områder. Men den markante vækst skyldes primært stigende omsætning af bunkerolie, stigende korneksport og stigende eksport på containerområdet.


Jakob Flyvbjerg Christensen er ikke i tvivl om, at Aarhus Havn i disse år styrker sin position både nationalt og internationalt.


- Mit bedste gæt er, at der er en strukturudvikling i gang, som om nogle år vil betyde, at vi har færre, men større erhvervshavne i Danmark. Men når vi taler havne med internationalt potentiale, vil der nok kun være plads til ganske få på sigt, siger havnedirektøren.


Han håber, at landets politikere vil notere sig de forskelle, der allerede er synlige, og tage dem med i deres overvejelser, når de planlægger og beslutter fremtidige investeringer i infrastruktur.


- Vores nærmeste konkurrent ligger i Hamburg. Og hvis vi skal fortsætte med at tage markedsandele fra Hamburg Havn, er det tvingende nødvendigt, at vores kunder kan køre til og fra Aarhus uden at opleve trængsel på vejene, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst