Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Bilister taster, knipser og chatter løs

Torsdag 21. juli 2016 kl: 11:00
Af: Redaktionen

I en ny undersøgelse, som dækfirmaet Michelin står bag, svarer 48 procent af de danske bilister, at de taler i håndholdt telefon, mens de kører bil. 18 procent sender sms’er, 6 procent læser e-mail og tager billeder under kørslen, mens 4 procent tjekker ind på Facebook, Snapchat, Instagram og Twitter

Danske bilister trodser dermed i stor stil alle anbefalinger, når det handler om at lade mobiltelefonen være og have opmærksomhed på kørslen. 


- Vores undersøgelse tegner et lidt skræmmende billede af udviklingen bag rattet. Med udbredelsen af smartphones og de social medier store popularitet er det for mange blevet endnu sværere at lade telefonen være under kørslen. Det, til trods for, at talrige undersøgelser har påvist den store risiko, der er ved at benytte telefonen, mens du kører bil, siger Claus Chouhan, der er salgschef for Michelin i Danmark.


Opmærksomhedstyveri i trafikken
Ifølge Rådet for Sikker Trafik skyldes omkring hver tredje trafikulykke i Danmark uopmærksomhed hos bilisterne. Uopmærksomhed kan eksempelvis skyldes pålægning af makeup, programskift på radioen, mobilsnak, sms’er og Facebook-brug under kørslen. 


Selv små uopmærksomheder i trafikken kan have fatale konsekvenser. For eksempel bevæger en bil sig 28 meter på to sekunder ved 50 km/t, mens den i samme korte tidsrum kører 44,5 meter ved 80 km/t.


- Vi vil gerne sætte fokus på opmærksomhedstyveri i trafikken. Det er et stort problem for trafiksikkerheden, og jeg synes, at vores seneste undersøgelse giver anledning til at råbe vagt i gevær over for bilisterne: Fokusér på din kørsel og vent med sms’erne og Facebook til du holder parkeret - det redder liv, siger Claus Chouhan.


Det koster en bøde på 1.500 kroner at bliver taget i at benytte mobilen under kørslen. Alligevel uddeler politiet hvert år et stigende antal bøder til bilister, der anvender mobilen, mens de kører bil.


FN’s trafiksikkerhedsindsats
Ved at rette opmærksomhed på spørgsmål omkring trafiksikkerhed ønsker Michelin at bidrage til WHO’s indsats for trafiksikkerhed, ”Decade of Action for Road Safety 2011-2020. Her er målet at nedbringe antallet af årlige trafikdrab på verdensplan. I dag dør 1,3 millioner mennesker hvert år i trafikken. 


Interesserede kan se mere om trafikulykker på WHO’s web-side - klik her: 
 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst