Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Pakkedistributører kører fri af særlige momsregler

Onsdag 20. juli 2016 kl: 09:00
Af: Redaktionen

Skat ophæver fra årsskiftet de særlige retningslinjer, som e-handelsvirksomheder skal anvende, når det gælder momslovens såkaldte udlægsregler. Ophævelsen vil ifølge vognmandsorganisationen DTL bidrage til at stille alle pakkedistributører på markedet lige og fremme en sund konkurrence, der i sig selv kan sikre passende fragtpriser

DTL - Danske Vognmænd, der organiserer flere pakkedistributører, kalder Skat’s beslutning for en glædelig meddelelse til pakkebranchen.


Den kommer efter flere års diskusion med myndighederne om det konkurrenceforvridende i, at det offentligt ejede Post Danmark har kunnet se bort fra momsproblematikken og derfor har haft en fordel på markedet - mens de private pakkedistributører har været underlagt udlægs- og fradragsregler.


DTL’s erhvervspolitiske chef, Ove Holm, har arbejdet sammen med Dansk Erhverv om sagen. Han betegner resultatet som en sejr for de private pakkedistributører i organisationens medlemskreds, der tæller virksomheder som GLS og Danske Fragtmænd.


- Egentlig er det mærkeligt at kalde ensartede konkurrencevilkår for en sejr. Men liberaliseringen af markedet har betydet, at pakkeporto i lang højere grad end tidligere er momspligtig. Der findes nu flere andre distributører, der i modsætning til Post Danmark er fuldt momspligtige af fragt på vegne af e-handelsvirksomheder til private husstande. Hertil kommer, at der er flere eksempler på grænsetilfælde, hvor det er mere uklart, om fragt af forsendelser kan være momsfritaget, siger han.


Til glæde for alle
Momspligten for ”Postvæsenets” udbringning af postpakker blev ophævet tilbage i 1989. Det har betydet, at Post Danmark har været fritaget for at tillægge moms på fragtafregning for pakkedistribution over for de såkaldte homeshoppingvirksomheder - i dag e-handel over internettet. 


Siden er pakkemarkedet eksploderet og givet frit, så private virksomheder kan konkurrere om pakkedistributionen. Men i mange år har de private pakkevirksomheders konkurrencevilkår været ringere på grund af momsreglerne. 


Det har nemlig været af stor betydning for de private pakkedistributører, at e-handelsvirksomhederne har kunnet fakturere deres private kunder med et standardgebyr uden moms, der helt eller delvist har udgjort betaling af fragtomkostningen. Denne ret har Skat anerkendt. 


Men samtidig har det været helt afgørende for de private pakkedistributører, at e-handelsvirksomhederne også kunne fradrage deres moms på fragten i deres momsregnskaber. For ellers ville omkostningerne ved at bruge private pakkefirmaer og ikke Post Danmark som udgangspunkt ikke kunne betale sig. 


Men det fradrag kunne Skat ikke finde grundlag for, og derfor har pakkemarkedet i flere år eksisteret på et skævt grundlag. Nu fjernes barriererne endegyldigt efter pres fra eksempelvis Dansk Erhverv og DTL.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst