Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Energi-organisation efterlyser et bredt syn på transportens energibehov

Tirsdag 19. juli 2016 kl: 08:00
Af: Jacob Stahl Otte, direktør i Energi- og Olieforum

- Vi skal begynde at fokusere på hele palletten af drivmidler og ikke bestemte teknologier, hvis vi skal i mål med en grøn transformation af transporten. Det mener Jacob Stahl Otte, der er direktør i Energi- og Olieforum

Den 13. juni udkom Klimarådet med rapporten ”Afgifter der forandrer”. En af konklusionerne i rapporten er, at det kan blive nødvendigt med 1 million elbiler på vejene i 2030, hvis EU’s klimamål skal nås. Rådet foreslår derfor blandt andet en afgiftslempelse på elbilernes batterier, der skal finansieres via en forhøjelse af ejerafgiften for at få flere elbiler på gaderne. Det forslag har Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt dog allerede afvist, da det ikke skal gøres endnu dyrere at være bilejer. 


Vi skal til at fokusere på andet end elbiler, hvis vi skal i mål med en grøn transformation af transporten. Især hvis det skal gøres på en omkostningseffektiv måde, der jo er opdraget for Klimarådets arbejde.
"Transportens CO2-udledning er faldet med omkring 15 % siden 2007. "
Her er der inspiration at hente i Energifondens rapport Grøn Roadmap, fra november 2015, der konkluderer, at biobrændstoffer og effektiviseringer er klart den billigste måde at reducere CO2 på i transportsektoren. 


Siden 2010 har oliebranchen været i fuld gang med biobrændstofferne i vores effektive distributionsnet. Det vil vi naturligvis fortsætte med fremover sammen med andre drivmidler som gas, brint og el. Senest har en af EOF’s medlemsvirksomheder åbnet Danmarks første multifuel-station i Aarhus, der udbyder benzin med bioethanol, diesel med biodiesel, brint og el. Det er den vej, vi skal, hvis vi for alvor skal gøre noget ved CO2-udledningen fra transporten på en samfundsøkonomisk fornuftig måde.


Vi er faktisk allerede på rette vej. Transportens CO2-udledning er faldet med omkring 15 % siden 2007. Klimarådet skriver, at ”siden 2005 er de danske udledninger i vejpersontransporten steget med over 3 %”. Det skyldes, at Klimarådet har valgt kun at fokusere på den lette transport og dermed udelukke alle biler over 2 ton, varevogne og lastbiler i CO2-regnskabet. Men det hele skal jo med for at få et retvisende billede.


Det er lidt ærgerligt, at den gode udvikling på den måde tales ned i rapporten. Selvom vi stadig er langt fra målet, har vi så ikke snarere brug for, at tale de gode resultater op? I stedet for i første omgang at fokusere på 1 millioner elbiler, skal vi så ikke begynde med det, der rent faktisk virker både for klimaet og forbrugerne?


Om Energi- og olieforum
Energi- og olieforum (EOF) er en interesseorganisation, som varetager interesser og opgaver for benzin-, olie-, og LPG-selskaber i Danmark. Interesserede kan se mere om organisationen på web-siden eof.dk






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst