Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dokumentation sorterer og afslører det rigtige svind

Torsdag 14. juli 2016 kl: 12:52
Af: Jesper Christensen

Energiselskabet Uno-X har ud over at etablere en række truckanlæg, hvor chauffører i lastbiler og busser kan tanke brændstof med hurtige pumper, også lanceret en løsning, der kan vise et klart billede af en situation, hvor der er usikkerhed om, hvem der tanker dieselolie - og hvor dieselolien ender henne. For nylig besøgte transportnyhederne.dk Claus Gottlieb, der er direktør og Uno-X Erhverv. - Det handler om at dokumentere og fjerne en hver tvivl eller mistanke, siger han og forklarer, at arbejdet med større og større kortsikkerhed startede for omkring fem år siden, hvor Uno-X besluttede sig for at være den leverandør af brændstof til transportområdet, der var bedst på det felt

- Vi så på, hvordan vi kunne differentiere os fra konkurrenterne og kom frem til, at at vi skulle kunne noget mere end blot have den rigtige beliggenhed og levere til den rigtige pris, siger Claus Gottlieb.


Han forklarer, at det især var i 2011-2013, hvor olieprisen lå rigtigt højt, at der kom rigtigt fokus på, hvem der tankede dieselolien, hvor meget der blev tanket - og hvor den endte henne.


For nogle få var dieselolie det sorte guld. Sort olie - og sort økonomi. For de få langfingrede var det fristende at tanke lidt ekstra dieselolie i en dunk - eller i en anden lastbil og tage betaling for det helt uden om vognmandens økonomi.


- Et tankkort er lidt som at have en blanco-chek liggende i hver lastbil, siger Claus Gottlieb og forklarer, at det rent juridisk er vognmanden, der hæfter for ethvert misbrug af kortet - hvad enten der er tale om misbrug fra en ansat eller fordi kortet er blevet stjålet.


Alarmer beskytter mod store chock
Claus Gottlieb fortæller under interviewet om misbrug, der har udløst regninger til vognmænd på måske 150.000 kroner, inden misbruget blev opdaget og stoppet.


- Som leverandør har vi en klar interesse i, at hjælpe vores kunder med at gardere sig mod misbrug, siger Claus Gottlieb og ridser situationen op med to valgmuligheder - enten risikerer selskabet at miste kunder fordi det ikke gør noget - eller også risikerer selskabet at miste kunde, fordi kunden går konkurs.
Set over alle de mange tusinde transaktioner, der dagligt sker med tankkort rundt omkring, er svindet - eller svindlen - minimal. Men for den, det enkelte svindelnummer går ud over, kan det udløse et stort tab.


Beløbsgrænser begrænsede tab
For fire-fem år siden besluttede Uno-X sig for at tage fat i problemstillingen og tilbød kunderne hjælp.


- Vi satte en beløbsgrænse på alle kort i forhold til, hvad der normalt blev tanket, siger Claus Gottlieb og forklarer, at hvis der så pludseligt blev tanket mere, blev der udløst en alarm, så vognmanden kunne finde ud af, hvad årsagen var.


Ud over et købsmax indførte Uno-X også muligheder for geografisk spærring, tidsbegrænset spærring og en kilometer-alarm. 


På det tidspunkt var Claus Gottlieb af den opfattelse, at video-overvågning var noget ubrugeligt noget, der krævede en masse udstyr og ud over at være langsomt og ville koste et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug.


Men da flere og flere af Uno-X’ kunder begyndte at foreslå løsninger, hvor man via video kunne kaste lys over, hvad der i virkeligheden skete, når lastbiler og busser fik hældt dieselolie i tanken, måtte Claus Gottlieb lægge sin afvisende holdning væk.


- Vi gik i dialog og fik inspiration, siger han.


I begyndelsen af april kunne Uno-X så lancere sit dokumentationssystem - Video on Demand - som både respekterer gældende lov om overvågning og deling af personlige oplysninger - og som samtidig kan levere den nødvendige dokumentation af, hvad der reelt foregår, når der bliver tanket på et af Uno-X’ truck-anlæg, der alle er video-overvåget. Og systemet kræver ikke timelange gennemsyn af optagelserne. Den nyeste it-teknik gør det muligt at koble hver enkelt tankning sammen med den tilsvarende videooptagelse - og det i løbet af meget kort tid. 


Alt bliver lagt frem
Video-overvågning af eksempelvis tankstationer har været tilladt i mange år. Men at dele optagelser fra video-overvågningskameraer med andre kræver åbenhed.


- Vores mål er, at der ikke skal være tyveknægte, siger Claus Gottlieb.
Derfor lægger han stor vægt på, at Video on Demand har og skal have en forebyggende effekt.


Claus Gottlieb forklarer, at inden en vognmand overhovedet kan komme til at se interessante optagelser af mistænkelige tankninger, skal han blandt andet fortælle sine medarbejdere om, at de bliver overvåget, når de tanker - og hvilke konsekvenser, det kan have, hvis optagelserne afslører uregelmæssigheder. Når det er sket, vil der så gå yderligere seks uger, så alle har mulighed for at vænne sig til de nye forhold.


Det er Claus Gottliebs vurdering, at det usynlige svind bliver mindre allerede ved introduktionen. Adfærden bliver påvirket med det samme.


Inden lanceringen i april testede Uno-X systemet i gennem over tre-fire måneder med et overvældende positivt resultat.


- Det fjerner enhver grad af tvivl, siger Claus Gottlieb og fortæller, at systemet eksempelvis har kastet lys over situationer, hvor en chauffør konsekvent først tankede mange hundrede liter - så afbrød tankningen for at tanke en mindre sjat. Det kunne tyde på misbrug.


Et kig på videooptagelserne fra de enkelte tankninger viste noget helt andet og meget naturligt. Chaufføren skulle både tanke sin lastbil og sin medbringertruck, men slangen kunne ikke nå ned til medbringertrucken. Derfor afbrød han tankningen for at køre frem, så han efterfølgende kunne hælde dieselolie i medbringertruckens tank.


Claus Gottlieb fremhæver også, at chaufførernes organisationer - eksempelvis 3F - bakker op om systemerne, fordi de kan fjerne mistanke om tyveri fra ærlige chauffører.


Sammen med Video on demand kan Uno-X koble forskellige alarmer, som automatisk udløser et videoklip.


- Hvis der tankes over 400 liter- Hvis der tankes mere en en gang i døgnet
Derudover tager Uno-X selv 10 procent af optagelserne ud til kontrol.
Claus Gottlieb fortæller, at det er en opgave, som Uno-X udfører - og en meget kedelig opgave. Den forebyggende effekt er så stor, at det først var efter gennemgang af fem måneders optagelser, at der dukkede en svigefuld tankning op.


- Målet er selvfølgelig nul. Og det kommer vi meget tæt på, siger Claus Gottlieb til transportnyhederne.dk.


























Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst