Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet har beslaglagt kontanter hos fem udlændinge

Torsdag 30. juni 2016 kl: 10:07
Af: Redaktionen

Københavns Politi beslaglagde tirsdag aften omkring 79.600 kroner hos fem udlændinge, som med falske rejsedokumenter forsøgte at rejse ind i Danmark via Københavns Lufthavn. Politiet beslaglage værdierne efter lov nr. 102 af 3. februar 2016, som V-Regeringen fik gennemført med et flertal i Folketinget


Tirsdag aften pågreb Københavns Politi to mænd og tre kvinder, som forsøgte at rejse ind i Danmark på falske rejsedokumenter. De blev sigtet for dokumentfalsk, anholdt og visiteret, hvorunder de blev fundet i besiddelse af dollar og euro til et samlet beløb på cirka 129.600 kroner. Politiet oplyser, at der var tale om iranske statsborgere i alderen 26 til 35 år.


I forbindelse med sagsbehandlingen ønskede alle at søge asyl i Danmark.


Myndighederne kan med den nye lov i hånden beslaglægge en asylansøgers værdier over 10.000 kroner til dækning af udgifter i forbindelse med ophold i Danmark. Københavns Politi beslaglagde derfor beløb over 10.000 kroner hos hver enkelt svarende til i alt ca. 79.600 danske kroner.


Udlændingestyrelsen behandler de fem iraneres ansøgning om asyl.

Om loven bag beslaglæggelsen
Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 er der i udlændingelovens paragraf 40, stk. 9, indført hjemmel til, at politiet kan visitere asylansøgere mv. og ransage de pågældendes bagage med henblik på at kontrollere, om de pågældende er i besiddelse af aktiver, der kan anvendes til dækning af udgifterne til deres eller deres families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af udlændingelovens paragraf 42 a, stk. 5. 


Endvidere er der i den samme bestemmelse indført hjemmel til, at politiet kan tage visse aktiver, som asylansøgere mv. medbringer, og som kan anvendes til dækning af de nævnte udgifter, i bevaring (beslaglægges). Reglerne trådte i kraft 5. februar 2016 og finder anvendelse fra og med denne dato.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst