Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fælles gastankstationer i Hovedstaden har certificeret biogas i hanerne

Tirsdag 28. juni 2016 kl: 10:47
Af: Redaktionen

Energiselskaberne OK og E.ON udskiftede i foråret naturgassen med certificeret biogas på deres fælles gastankstationer i København. Ifølge Energistyrelsen er biogas det mest klimarigtige brændstof til den tunge transport, fordi biogasproduktion både erstatter fossile brændsler i transportsektoren og reducerer udslip fra gyllen på landbrugsmarkerne, der ellers ville udlede både metan- og lattergas

- Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv. Derfor udskifter vi naturgassen med et grønnere alternativ, som samtidig har en række positive effekter på både miljø-, klima- og transportområdet. De positive effekter mærker både den tunge tranport, men også landbruget, hvor den gylle der har været gennem biogasanlæg bliver til et bedre gødningsprodukt til gavn for vandmiljøet via mindre kvælstofudvaskning, siger Tore Harritshøj, der er administrerende direktør i E.ON Danmark.
 

Ifølge Energistyrelsen er biogas det mest klimarigtige brændsel i den tunge transport, fordi biogasproduktion både erstatter fossile brændsler i transportsektoren og reducerer udslip fra gyllen på landbrugsmarkerne, der ellers ville udlede både metan- og lattergas.
 

Derfor er biogassens CO2-fortrængning højere end 100 procent, og den fordel har blandt andet været en central årsag til, at Københavns Kommune har valgt at lade hovedparten af hovedstadens skraldebiler overgå til biogas.
 

- Om mindre end 10 år, i 2025, skal København være en CO2-neutral hovedstad. For at nå i mål skal vi have gang i omstillingen til en grønnere transport og her har biogas den største klimafordel for den tunge transport, siger Morten Kabell (EL), der teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. 


Han fremhæver, at gas-lastbilerne samtidig også reducerer den københavnske støj- og luftforurening.
 

I dag kører 36 københavnske skraldebiler på gas og man forventer, at der vil være kommet yderligere 39 gaslastbiler på de københavnske veje inden sommeren.


Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), peger på, at biogas har en dobbelt CO2-gevinst i klimaregnskabet. Biogasproduktion mindsker både landbrugets klima- og miljøbelastning, og når gassen anvendes i den tunge transport fortrænger den samtidig de fossile brændsler. Lars Christian Lilleholt fremhæver, at biogasproduktionen er et område, hvor der er store synergieffekter at hente på tværs af energisystemet.
 
 
Transportsektoren er i dag klimapolitikkens store problembarn, og er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år. Det er især inden for den tunge transport den største udfordringen findes, og derfor markerer overgangen fra naturgas til den klima- og miljøvenlige biogas i de to anlæg i Hovedstaden et vigtigt skifte.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst