Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

En frysehusvirksomhed vil overtage en anden

Mandag 27. juni 2016 kl: 14:34
Af: Redaktionen

Agri-Norcold A/S, der er ejet i fællesskab af slagterikoncernen Danish Crown og af Thorkil Andersen Holding A/S med blandt andet Frode Laursen-koncernen som datterselskab, vil overtage Bring Frigo A/S’ frysehusaktiviteter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget og behandler et udkast til en almindelig anmeldelse af Agri-Norcold A/S’ overtagelse af Bring Frigo A/S’ frysehusaktiviteter. Ved gennemførelsen af transaktionen vil Agri-Norcold blive ejer af samtlige Bring Frigos fryseaktiviteter i Danmark.


Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol. Det betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før Konkurrencerådet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt den.


Agri-Norcold leverer fryseydelser til danske fødevareproducenter og er ejet af Thorkil Andersen Holding A/S og Danish Crown i fællesskab.


Om de involverede parter
Thorkil Andersen Holding A/S er et holdingselskab, der gennem sit ejerskab af Frode Laursen A/S driver en logistikvirksomhed, og gennem sit ejerskab af Skanol A/S driver virksomhed med benzin- og oliedistribution og transport af farligt gods. 


Danish Crown-koncernen er en international fødevareproducent, der opererer på kødmarkedet globalt og er involveret i komplementære fødevare-forædlingsaktiviteter.


Udover samarbejdet i Agri-Norcold, har Thorkil Andersen Holding A/S og Danish Crown A/S ingen aktiviteter inden for markedet for kommerciel frysehusdrift. 


Bring Frigo A/S er en dansk virksomhed ejet af svenske Bring Frigo AB, der i den sidste ende er ejet af Posten Norge AS. Bring Frigo leverer fryseydelser til den danske detailbranche, herunder især dagligvarebranchen. Bring Frigo har ingen koncernrelaterede selskaber, der er aktive inden for frysehusvirksomhed i Danmark. Bring Frigo sælger desuden frysehusydelser til mindre og mellemstore industrikunder.

Bring Frigo har, udover frysehusaktiviteterne, en forretning for distribution/international transport, der drives fra et kontor i Aalborg med ca. 35 medarbejdere. Disse aktiver overgår ikke ved fusionen. 


Fusionen vedrører fryseydelser, idet der efter parternes opfattelse findes ét marked for fryseserviceydelser til detailhandlen og ét marked for fryseserviceydelser til industrien.


For så vidt angår detailhandlen kan de primære ydelser hertil oplistes som:
  • Håndtering af 1/1 paller til baglager,
  • Påfyldning af paller til plukpladser,
  • Pluk af kartoner til ordre - herunder vægtnotering
  • Mærkning
  • Ompakning

Der er her tale om relativt komplekse ydelser, da frysehuse til detailkunder (for eksempel dagligvarekæder) opererer med mange forskellige varenumre og artikler, der stiller krav om levering af komplicerede og omfattende plukkeydelser. Det kræver en speciel indretning af lageret med plukgange og speciel opstilling af reoler samt et specialiseret IT-system og know-how om håndtering af detailhandelskunder at kunne levere disse omfattende plukkeydelser.


På industrimarkedet, hvor kunderne primært er fødevareproducenter, er fryseydelsen mindre kompleks. Et typisk forløb indebærer, at industrifrysehuset modtager, eventuelt nedfryser (indfrysning), opbevarer og udleverer varer i uændret form fra modtagelse til udlevering. Industrimarkedets kunder kan dog også være producenter af færdigvarer, der er klar til at gå i handlen, og som både kræver pallehåndtering og et vist element af ”grov” pluk fra frysehuset.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst