Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rejsebureauer skal betale penge tilbage til kunder

Mandag 27. juni 2016 kl: 12:56
Af: Redaktionen

Forbrugerklagenævnet har afgjort, at to forbrugere skal have deres penge tilbage fra rejsebureauer, fordi rejsebureauerne ikke havde oplyst tydeligt nok, at de solgte rejserne på vegne af flyselskaberne. Sagerne vil få betydning for yderligere 255 forbrugeres sager

I den ene sag skal et online rejsebureau betale penge tilbage til en forbruger, som ikke kunne benytte de flybilletter, hun havde købt, fordi flyselskabet gik konkurs. 

Rejsebureauet havde hævdet, at de ikke var forbrugerens aftalepart og derfor afvist at betale pengene tilbage. Forbrugerklagenævnet har afgjort, at rejsebureauet ikke havde gjort det tilpas tydeligt, at de indgik aftalen på vegne af et flyselskab. Derfor skal rejsebureauet erstatte forbrugerens tab. 


Det samme gælder i den anden sag, hvor et andet rejsebureau var en fysisk butik. Her havde en forbruger krævet 34.000 kroner i erstatning. Forbrugeren kunne ikke bruge de flybilletter, han havde købt via bureauet, fordi flyselskabet gik konkurs. Forbrugerklagenævnet har nu afgjort, at rejsebureauet heller ikke havde gjort det klart nok, at de handlede på vegne af et flyselskab.
Forbrugerklagenævnet har afgjort sagerne, efter Østre Landsret i november sidste år afsagde dom i en lignende sag til fordel for forbrugeren. 


- Et rejsebureau skal tydeligt gøre det klart for forbrugeren, hvis det indgår en aftale på vegne af andre. Det skal også oplyse, hvilke konsekvenser, det har for forbrugeren. Hvis det ikke fremgår tydeligt, vil rejsebureauet blive anset for at være forbrugerens aftalepart. Det vil betyde, at rejsebureauet skal erstatte forbrugerens tab, hvis for eksempel et flyselskab går konkurs, så flybilletterne ikke kan bruges, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Niels C. Beier.


I en tredje sag er Forbrugerklagenævnet kommet frem til, at et online rejsebureau var forbrugerens aftalepart, men at forbrugeren ikke skulle have medhold i sagen. Forbrugeren havde selv annulleret billetterne, og der er kun fortrydelsesret på flybilletter, hvis det er aftalt med den erhvervsdrivende. Forbrugeren henviste til flyselskabets vilkår om fortrydelsesret, men forbrugeren kunne ifølge nævnet ikke gøre brug af flyselskabets fortrydelsesret, fordi han havde købt billetterne af rejsebureauet.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst