Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmarks første letbanetog er på test-skinnerne

Søndag 29. maj 2016 kl: 16:37
Af: Redaktionen

Det første af i alt 26 letbanetog til Aarhus Letbane er færdigproduceret på fabrikken i Tyskland. På fabrikken i Berlin er man ved at bygge de tre første letbanetog af i alt 26. Det første togsæt af typen Variobahn er stort set færdigt og er ved at gennemgå de afsluttende testkørsler på Stadlers testanlæg i Velten lidt uden for Berlin

Aarhus Letbane’s direktør, Claus Rehfeld Moshøj, har oplevet letbanetoget og er en glad mand efter den første testtur.


- Det er et rigtigt fint tog, vi har fået lavet. Det er blevet lige så godt, som vi havde håbet og jeg håber, at aarhusianerne bliver lige så glade for det, som vi er.


Stadler fremstiller 14 Variobahn-letbanetog på firmaets fabrik i Pankow i den nordlige del af Berlin. Med en længde på 32 meter er Variobahn det mindre af to typer letbanetog, som Aarhus Letbane har bestilt. Variobahn skal især køre i det centrale Aarhus og til Odder og er derfor udstyret med i alt seks dobbeltdøre og to enkeltdøre, så passagererne hurtigt og nemt kan komme ind og ud.


Udover Variobahn får Aarhus Letbane 12 letbanetog af typen Tango. Med en længde på 39 meter, flere siddepladser og en affjedring, der giver høj komfort og tillader en topfart på 100 km/t, skal Tango især betjene strækningen til Grenaa. Tango fremstilles på Stadlers fabrik i den schweiziske by Altenrhein.


Teknikken er prøvet før
Begge togtyper er ’hyldevarer’, der i dag er i drift i en række europæiske byer. Målet har været at få den bedste og mest pålidelige kvalitet. I konstruktionen er der blandt andet taget højde for det fugtige, østjyske klima med ekstra korrosionsbeskyttelse og kraftige klimaanlæg, der kan holde de store ruder frie for dug. Sæder med god polstring og betræk i uld sørger også for høj komfort på rejsen.


Letbanetogene kører på strøm og vil således både reducere CO2-udslip og støj markant sammenlignet med dieseldrevne busser og nærbanetog. Én moderne 2 MW vindmølle er nok til at drive hele letbanesystemet i Aarhus Sammenlignet med de nuværende nærbanetog til Odder og Grenaa vil letbanetogene støje 12 dB mindre, hvilket svarer til en halvering af støjen.


De første, færdigproducerede letbanetog ventes at komme til Aarhus efter sommerferien.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst