Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

DTL’s formand fremhævede resultater

Lørdag 28. maj 2016 kl: 12:57
Af: Redaktionen

Formanden for vognmandsorganisationen DTL, Martin Danielsen, gjorde på DTL’s generalforsamling efter to år som formand status over opnående resultater

- Som jeg også var inde på sidste år, så er nogle af DTLs fremmeste aktiviteter at gøre op med regeltyranniet dér, hvor det er meningsløst. Vi arbejder også for lettere løsninger dér, hvor det giver mening. Og vi kæmper en benhård kamp for at redde erhvervet fra at blive udhulet indefra af unfair konkurrence og urimelige forskelle i erhvervsvilkår, sagde Martin Danielsen.


Han pegede på, at organisationen stadig gør det rigtige, og at det især kommer til udtryk ved at betragte DTL*s løbende oversigt over erhvervspolitiske indsatser og sejre:


- Som et seneste eksempel vil jeg fremhæve, at det lykkedes at afskaffe den køretøjsbestemte hastighedsbegrænsning for lastbiler i byområder. En sag, der aldrig ville være kigget på, uden DTL’s pres.


Martin Danielsen pegede også på nogle eksempler fra de mange specialforeninger og netværk i DTL, som helt konkret arbejder med sager til medlemmernes bedste: 
  • Affaldsreglerne er under evaluering, og Danaffald er klar med et forslag, der forenkler affaldsregisteret og dataindberetninger. Et forslag, som ser lidt mere nuanceret på hvem, der er affaldstransportør, og som samtidig effektiviserer kontrollen
  • DTL Foder og Fødevarer ser på udfordringerne med uens krav hos transportkøberne og den stadig større udbredelse af certificeringsordninger. Her ses på strukturer og rammer for vognmændene, så det bliver enkelt at håndtere
  • DTL Dyrs mærkesag om, hvordan dyr skal vurderes forud for transport blev sat på den politiske dagsorden forrige år, og et forskningsprojekt er snart klart. Reglerne og chaufførens reelle formåen i forhold til at vurdere dyrenes sundhedstilstand skal matche hinanden
  • Specialforeningen for Kurér- og Varebilstransportører er gået i front med krav til ordnede forhold og adgangskrav i varebilstransporten. Et politisk flertal på Christiansborg tegner sig, og EU tager sagen op i forbindelse med sin kommende vejtransportpakke

Formanden sluttede af med at udtale, at danske politikere for deres del skal vide, at DTL's medlemmer gennemgående bestræber sig på i hverdagen at drive en ordentlig og anstændig forretning.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lastbilchauffør blev overfaldet af to mænd på rasteplads ved Holbæk
- 47 fik guldmedaljer ved DM i Skills 2024
- Chauffører underviser skolebørn i trafiksikkerhed
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst