Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Socialdemokraternes formand mødte potentialerne i Det Maritime Danmark

Torsdag 26. maj 2016 kl: 21:51
Af: Redaktionen

- Det er nødvendigt, at vi har fokus på uddannelser i relation til de højt specialiserede arbejdspladser, der er i den maritime sektor på havnene, og desuden er havnene i sig selv vigtige, med de private arbejdspladser som virksomhederne på havnene skaber. Derfor skal vi have en god erhvervspolitik, der kan understøtte væksten - særligt inden for de maritime erhverv. Det fremhævede socialdemokraternes formand, Mette Frederiksens, da hun onsdag besøgte Hirtshals Havn og en række maritime virksomheder i havnen på Vendsyssels nordvestlige hjørne

Mette Frederiksen besøgte Hirtshals Havn, der er blandt Danmarks største erhvervshavne, for at få et indblik i Det Maritime Danmark og den fremdrift, der kendetegner virksomhederne i den maritime sektor i Nordjylland.


- Hirtshals Havn er motoren i den erhvervsmæssige udvikling i vores kommune, og det er derfor vigtigt, at vores landspolitikere har det rigtige billede af, hvor vækstmulighederne ligger, og hvilke udfordringer vi har for at kunne fortsætte den vækst, vi har skabt over de seneste år, sagde Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt (S) i forbindelse med Mette Frederiksen.


Under besøget i Hirtshals besøgte Mette Frederiksen Hirtshals Yard, MarineShaft og Safe Ocean Service, hvor virksomhederne samstemmende lagde vægt på behovet for, at der bliver uddannet kvalificeret arbejdskraft, og at det er muligt at tiltrække tilstrækkeligt med arbejdskraft.


Mette Frederiksen kunne med indtrykkene af de kompetencer, der ligger i den maritime klynge, konkludere, at Danmark har en række innovative og konkurrencedygtige maritime virksomheder, og at de kræver de rigtige rammebetingelser og uddannelser med et højt kvalitetsniveau for at kunne fortsætte udviklingen. 


- Uddannelse er afgørende for, at Danmark kan fastholde sin position i det globale maritime marked. Og det må vi forholde os til, sagde Mette Frederiksen.


På Hirtshals Havn så Mette Frederiksen også ind i fremtiden i den internationale skibsfart, da hun besøgte "Hirtshals LNG", der leverer flydende naturgas til Fjord Lines færger, der sejler mellem Danmark og Norge. Der bliver løbende bygget flere LNG-drevne skibe, og i takt med at forsyningsnettet bliver udbygget, vil en del af den internationale skibsfart skifte til det mere klimavenlige brændstof.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst