Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIFORENING:

Erhvervslivet skal have en stærk udenrigstjeneste

Fredag 29. april 2016 kl: 12:01
Af: Redaktionen

En række af erhvervslivets organisationer og Folkekirkens Nødhjælp sætter danske interesser og erhvervslivet til debat. Det sker hos Danmarks Rederiforeningen dagen efter, at ambassadør Peter Taksøe-Jensen præsenterer sin udredning om dansk udenrigspolitik

Administrerende direktør i Danmarks Rederiforening Anne H. Steffensen, der har en fortid som Danmarks ambassadør i Storbritannien, har deltaget i ambassadør Peter Taksøe-Jensens følgegruppe, der har haft til formål at granske dansk udenrigspolitik. 


Mandag 2. maj præsenterer Peter Taksøe-Jensen sin udredning - og tirsdag inviterer Danmarks Rederiforening til debat sammen med DI, Dansk Erhverv og Folkekirkens Nødhjælp.


I forbindelse med følgegruppens arbejde har Anne H. Steffensen peget på behovet for en udenrigstjeneste, der har kapaciteten til at støtte dansk erhvervsliv.


- Vi er det mest globaliserede erhverv i Danmark. To tredjedele af vores aktivitet foregår uden for EU. For os er det rigtig vigtigt, at vi har en udenrigstjeneste, der understøtter virksomhedernes aktiviteter ude i verden, siger hun.


Anne H. Steffensen støtter en mere strategisk og interessebaseret udenrigspolitik, som har været udgangspunktet for følgegruppens arbejde.


- Der er ikke noget, der tyder på, at verden bliver mindre kompleks fremover. Så vi er nødt til som et lille land, der gerne vil spille en aktiv rolle, at se på, hvor vi kan bruge vores begrænsede ressourcer mest effektivt, siger Anne H. Steffensen og tilføjer:


- Jeg har peget på, at vi skal bruge flere kræfter på de tre store A’er - Afrika, Arktis og Asien. Det er regioner, der kommer til at spille en større udenrigspolitisk rolle for Danmark og dansk erhvervsliv. Jeg ser frem til den endelig rapport, som forhåbentlig vil sætte gang i en større debat om danske interesser.


Tirsdag klokken 12.30 vil Peter Taksøe-Jensen holde et oplæg i Danmarks Rederiforening om sin udredning.


Bagefter er der debat med Jens Klarskov (Dansk Erhverv), Karsten Dybvad (DI), Birgitte Qvist-Sørensen (Folkekirkens Nødhjælp) og Anne H. Steffensen (Rederiforeningen). De fire debattører har alle deltaget i Peter Taksøe-Jensens følgegruppe.


Debatarrangementet er åbent, men kræver tilmelding på rederiforeningens hjemmeside.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst