Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmark underskriver klima-aftalen fra Paris

Mandag 25. april 2016 kl: 11:53
Af: Redaktionen

Paris-aftalen fra COP21 er den første juridisk bindende globale klimaaftale. Mandag underskriver Danmarks energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V), aftalen i New York sammen med repræsentanter fra omkring 130 lande

Med aftalen forpligter alle lande sig til at udarbejde nationale planer for at nedbringe deres CO2-udledninger. I alt 188 lande har fremlagt deres nationale klimaplaner, der dækker over 96 procent af verdens udledninger. Til sammenligning dækkede Kyotoprotokollen fra 1997 under 15 procent af de globale udledninger.
 

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt kalder underskrivelsen for et historisk øjeblik og et vendepunkt for den globale omstilling til lavemission. Den signalerer ifølge ministeren et skift fra handling fra de få til handling fra alle. 


- Nu gælder det om at sikre en ambitiøs global implementering af aftalen, hvor alle lande leverer, hvad de har lovet. Det gælder også EU. Vi skal have omsat EU’s 2030-klimamål til handling og resultater. Det betyder først og fremmest, at vi skal have den konkrete lovgivning for EU’s reduktionsindsats på plads. Og aftalen bør træde i kraft hurtigst muligt. Jeg vil derfor arbejde for at Danmark og EU ratificerer aftalen så hurtigt som muligt, siger Lars Chr. Lilleholt.
 

De nuværende bidrag i klimaaftalen når ikke aftalens langsigtede målsætning om at holde den globale temperaturstigning under hverken halvanden eller to grader. Derfor var det afgørende, at det lykkedes at skabe enighed om en ambitionsmekanisme i aftalen, som forpligter landene til hvert femte år at genbesøge deres ambitioner, så den globale reduktionsindsats løbende kan øges efter Paris.

 
- Vi ved, at de mange bidrag til den globale aftale ikke er nok til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor er jeg glad for, at det lykkedes EU og Danmark at få ambitionsmekanismen med i Paris-aftalen, så den globale reduktionsindsats løbende kan øges efter Paris. EU skal på lige fod med alle andre lande med tiårige mål senest i 2020 opdatere eller genbekræfte sit 2030-mål, siger Lars Chr. Lilleholt.
 

Derudover genbekræftede i-landene i aftalen deres løfte om at mobilisere 100 milliarder dollar om året fra 2020 i klimafinansiering til ulandenes klimaindsats.
 

- Danmark og EU spiller en vigtig rolle ved at hjælpe ulandene med at gøre deres klimamål til virkelighed. Blandt andet gennem klimafinansiering og kapacitetsopbygning. Danmark samarbejder allerede med en række vækstøkonomier som Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam og Indonesien om deres omstilling til lavemission via vores bilaterale energisamarbejder, siger Lars Chr. Lilleholt.
 
Danske erfaringer skal bidrage til at vise, at omstillingen til lavemission kan leveres på en omkostningseffektiv måde. Herunder er det vigtigt at gøre de rene energiteknologier billigere og mere konkurrencedygtige i forhold til fossile brændsler.
 

Danmark er med den amerikanske president Obamas internationale satsning på forskning i vedvarende energi ”Mission Innovation”, hvor Danmark og 19 andre lande forpligter sig til at fordoble midlerne til forskning i vedvarende energi over en femårig periode samtidigt med, at private investorer - eksempelvis Bill Gates - også bidrager med forskningsmidler.
 
 
Fakta
  • Parisaftalen vil træde i kraft, når mindst 55 parter dækkende mindst 55 procent af de globale udledninger har ratificeret den
  • Parisaftalen sender et signal til private investorer om, at lavemission er fremtiden
  • Aftalen rummer store erhvervsmæssige muligheder for Danmark, der er et af Europas førende lande indenfor eksport af energiteknologi
  • Ifølge Dansk Industri kan eksporten af dansk energiteknologi til EU, USA, Kina og Mexico fordobles til ca. 120 milliarder kroner frem mod 2030 i takt med, at klimaaftalen føres ud i livet




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst